Giv affaldet nyt liv

Få mere at vide om, hvad der sker i din kommune:

Slagelse, Sorø og startede nye affaldsordninger i maj 2018. Det samme gjorde Ringsted for ejendomme med fælles affaldsløsninger.

Næstved , Ringsted (enfamilie-boliger) starter nye affaldsordninger d. 1. oktober 2018. Det samme gør Vordingborg d. 22. oktober 2018.

Faxe starter ny affaldsordning i foråret 2019
 
Se svarene på de oftest stillede spørgsmål om de nye ordninger nederst på siden

I tvivl om sortering? Tjek vores Affalds-ABC


 
AffaldPlus-kommunerne får nye affaldsordninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse, hvad det kommer til at betyde for dig som borger.
Fremover skal vi genbruge langt mere af vores affald. Den danske målsætning lyder på, at vi i 2022 skal genbruge mindst 50 % af vores husholdningsaffald - i dag ligger gennemsnittet i AffaldPlus-kommunerne på ca. 34 %. Men alle erfaringer viser, at vi bliver bedre til at sortere, hvis det sorterede affald hentes hjemme ved hver husstand. Derfor vil du fremover få  hentet flere forskellige slags affald hjemme hos dig selv - så vi sammen kan give affaldet nyt liv.

AffaldPlus-kommunernes nye affaldsordninger ligner hinanden. Udseendet på beholderne, og hvordan og hvor ofte du får tømt affald, kan variere. Men overordnet er man i AffaldPlus-kommunerne enige om, hvad der skal hentes hjemme ved husstanden, og hvordan du som borger skal sortere.

I din nye affaldsordning skal du sortere sådan

  

  


Læs mere om, hvordan metal får nyt liv
Læs mere om, hvordan glas får nyt liv
Læs mere om, hvordan hård plast får nyt liv
Læs mere om, hvordan pap får nyt liv
Læs mere om, hvordan papir får nyt liv

  


Prøv vores nye Affalds-ABC , hvis du er i tvivl om , hvordan affaldet skal sorteres i den nye affaldsordning. 


Sådan er beholderne opdelt

Model-illustration : Udseendet på affaldsbeholderne og mængden af spande kan variere fra kommune til kommune. 

I mange kommuner vil man få 2 x 240 liters to-delte beholdere. I beholderen til genbrug er det  ene rum til papir og pap. Det andet er til metal, glas og hård plast. I beholderen til rest- og madaffald er det  ene rum til restaffald og det andet til madaffald. 
Herudover får du alle steder mulighed for at aflevere småt elektronik og batterier i en pose på låget af din affaldsbeholder. I nogle af vores kommuner bliver borgerne også tilbudt indsamling af storskrald og haveaffald. Læs mere om dette på din egen kommunes hjemmeside. 

Bor du i Ringsted, ved du måske, at det kun er nogle år siden, at der her blev opstillet nye affaldsstativer. De bliver ikke udskiftet i 2018, men måden at sortere på vil blive ændret lidt i forhold til i dag.

Særligt for boligforeninger

Giv affaldet nyt liv
Når du sorterer dit affald, er du med til at sikre, at vi kan genbruge mest mulig af materialerne fra affaldet. Og det er vigtigt - både for os selv og kommende generationer. Alternativet til genbrug er nemlig udvinding af nye råstoffer i naturen, og det er en meget energi- og omkostningskrævende proces. Samtidig kan vi på sigt risikere at 'løbe tør' for råstoffer som  olie og metal og andre mineraler, der er vanskelige at forny - eller slet ikke kan fornys. Derfor skal vi passe godt på de råstoffer,  vi én gang har udvundet  - og det gør vi ved at genbruge.

Ofte stillede spørgsmål om de nye affaldsordninger

1. Hvorfor skal noget af affaldet blandes sammen?
2. Hvad sker der med mit affald, når I har hentet det?
3. Kan jeg fortsat hjemmekompostere?
4. Hvorfor kan jeg ikke aflevere poser sammen med plastaffaldet?

5. Hvor rent skal affaldet til genbrug være?
6. Giver det mening at skylle affald, der skal genbruges?
7. Hvorfor skal jeg skrue lågene af plastdunke og flasker?
8. Hvad med alt mit andet affald?
9. Hvad med boligforeninger/boligselskaber?


1. Hvorfor skal noget af affaldet blandes sammen?
I de nye ordninger må du blande noget af dit affald sammen. Det er er for at undgå, at du får for mange affaldsbeholdere i din indkørsel.

Derfor skal pap fremover afleveres sammen med papir. Og metal skal afleveres sammen med glas og hård emballageplast. På den måde begrænser vi antallet af affaldsbeholdere ved din husstand. Hvis hver affaldstype skulle have haft sin eget rum eller sin egen beholder, ville det have betydet mindst en eller to beholdere mere.

Derfor har kommunerne besluttet, at nogle af de ’tørre’ affaldstyper må blandes sammen i beholderen til genbrug. Papir og pap genanvendes herefter samlet og bliver til nye papprodukter. Metal, glas og hård plast  køres fra din husstand til et behandlingsanlæg, hvor affaldet sorteres maskinelt. På den måde får vi opdelt metal, glas og hård plast igen og kan sende hver affaldstype videre til genbrug hver for sig.

2. Hvad sker der med mit affald, når I har hentet det?

Restaffaldet, dvs. mælkekartoner, bleer, støvsugerposer, beskidt emballage m.m., køres til forbrænding på AffaldPlus’ anlæg i Slagelse og Næstved. Her udnytter vi energien fra forbrændingen af affaldet til at producere el og varme.

Madaffaldet, dvs. madrester, grøntsager, køkkenrulle, kaffegrums osv., køres til AffaldPlus’ anlæg i Næstved. Her bliver det most til en grød (kaldet ’pulp’). Pulpen afsættes til biogasanlæg, som fremstiller el og varme ud af biogassen. Det, der bliver tilbage, når det moste madaffald er blevet bioforgasset,  bruges som gødning og jordforbedringsmiddel i landbruget.

Pap og papir køres til AffaldPlus’ genbrugsterminal i Næstved. Her bliver det kontrolleret for urenheder, hvorefter det sendes  til genbrugsfabrikker, som fremstiller nyt pap og papir.

Metal, glas og hård emballageplast køres til et sorteringsanlæg, hvor affaldet sorteres fra hinanden. Glasset sendes til genbrug på glasværket i Fensmark ved Næstved. Metallet afsættes til genbrug i jern- og metalindustrien, og plasten eksporteres til genbrug på fabrikker i udlandet.

Batterierne afleveres til en virksomhed, som sikrer, at batteriernes indhold af metaller m.v. bliver genbrugt. Batterier er omfattet af en såkaldt ’producentansvarsordning’, hvilket betyder, at producenterne er ansvarlige for korrekt håndtering og genbrug af batterierne.

Småt elektronik afleveres til en virksomhed, som sikrer, at elektronikkens indhold af fx metaller, plast og glas bliver genbrugt. Elektronik er – ligesom batterier - omfattet af en producentansvarsordning.


3. Kan jeg fortsat hjemmekompostere?
Fremover får du hentet frugt- og grøntsagsrester sammen med dine øvrige madrester som fx kød, pålæg osv. Men har du en velfungerende kompostbeholder i din have, kan du vælge fortsat at benytte den – men altså kun til frugt- og grøntsagsrester og haveaffald. Det er som hidtil ikke tilladt at hjemmekompostere kødaffald.


4. Hvorfor kan jeg ikke aflevere poser sammen med plastaffaldet?
Blød plast som folier, bæreposer, bobleplast m.v. må ikke afleveres sammen med det øvrige plastaffald i beholderen til metal, glas og hård emballageplast. Det skyldes, at sorteringsanlægget ikke kan håndtere den bløde plast. Den sætter sig nemlig fast rundt om de bevægelige dele på fx transportbånd mv. på sorteringsanlægget. Derfor skal du aflevere blød plast på genbrugspladsen. Eller - hvis du har snavset blød plast - lægge det i beholderen til restaffald.


5. Hvor rent skal affaldet til genbrug være?
Metal, glas og plastemballage skal være tømt og skyllet fri for de værste madrester - med koldt vand. Kræver emballagen mere rengøring end en sjat kold vand, kan det ikke betale sig at sende det til genbrug, men skal hellere smides ud med restaffaldet. 

Husk, at emballagen ikke behøver at være fuldstændig ren, men ren nok til at den kan ligge i affaldsbeholderen i et stykke tid uden at tiltrække skadedyr og gøre arbejdsmiljøet dårligt for de mennesker, der skal håndtere affaldet. Læs mere om skylning herunder.

6. Giver det mening at skylle affald, der skal genbruges?
Det giver faktisk rigtig god mening at bruge bare en smule vand på at gøre dit affald rent nok til genanvendelse.
 
For ved at bruge en smule vand (som er en fornybar ressource) kan vi sikre genbrug af de ikke-fornybare ressourcer som metal, glas og plast. Der går rigtig meget vand (og energi) til, når vi skal fremstille produkter af helt nye råstoffer som metal, glas og plast. Men når vi genanvender, reduceres både vand- og energiforbruget ganske betydeligt.
 
Beregninger viser, at man kan bruge helt op til 20 liter vand på at skylle en makreldåse og så stadig spare vand i det det store perspektiv – fordi man derved muliggør genanvendelse af aluminiummet. Og man skal over 5 liter skyllevand for en plastflaske og 1 liter vand for et rødbedeglas, før miljøfidusen ryger.
 
Og det er jo LANGT over de mængder vand, du behøver for at gøre dit affald rent nok til genbrug. Et hurtigt skyl under koldt vand, efter du har tømt tomatdåsen, bør være nok – evt. hjulpet på vej af en tur med børsten. Undlad at bruge varmt vand og sæbe. Du kan også sætte det i opvaskemaskinen, hvis der er en ledig plads, men det behøver altså ikke at være klinisk rent.
 
Det er er en forudsætning for genanvendelsen, at metal, glas og plast er forholdsvis rene. Der kan nemlig gå lang tid, før affaldet når fra din beholder til et genanvendelsesanlæg. Og i hele processen vil madrester og snask i affaldet kunne tiltrække rotter, fluer og andre skadedyr. Der er også arbejdsmiljøet for de ansatte, der skal tænkes på. Herudover kan rester i affaldet have betydning for genanvendelsen.

Læs mere om skylning og se vores film om skylning.


7. Hvorfor skal jeg skrue lågene af plastdunke og flasker?
Når den hårde plastemballage skal sendes videre på sin vej til at blive genbrugt, skal den forinden balles på en stor ballepresse. Ellers bliver det både miljømæssigt og økonomisk meget omkostningstungt. For den skal måske ud at køre mange hundrede kilometer, før den når til et genanvendelsesanlæg. Hvis der er låg på dunke og flasker, og de indeholder en lille rest, kan det sprøjte ud over de medarbejdere, der betjener ballepressen. Og det kan medføre alvorlige skader, afhængigt af, hvad der er i dunke og flasker.

Ved at skrue låget af undgår du,  at dunkene og flaskerne eksploderer ved sammenpresningen. Dels sikrer vi, at emballagen er tom. Plastiklågene må selvfølgelig gerne komme ned sammen med den øvrige plast – bare de er skruet af.


8. Hvad med alt mit andet affald?
AffaldPlus’ genbrugspladser tager stadig imod alt det affald, du ikke får hentet derhjemme. Det kan også være, du i perioder har mere papir, pap, metal, glas eller hård plast, end der kan være i dine affaldsbeholdere. Det kan du også aflevere på genbrugspladsen. Bor du i Slagelse, Vordingborg eller Næstved kan du desuden benytte dig af den kommunale storskraldsordning.


9. Hvad med boligforeninger/boligselskaber
De nye affaldsordninger gælder også for beboere i etageejendomme og samlede bebyggelser. Men her kan der være små variationer i, hvordan man skal sortere. Det kan du høre mere om hos din kommune. Er du ejendomsadministrator, ejendomsfunktionær, eller har du på anden måde ansvaret for affaldshåndteringen i din boligforening, kan du hente hjælp her.

Hvis du vil vide mere om forholdene, hvor du bor, kan du kontakte din kommune. Find kontaktoplysninger i den blå boks her på siden.
 

 

 
Opdateret: 8. oktober 2018