Job hos os
Vi har travlt og mange spændende projekter i pipeline. Her på siden kan du følge med i de ledige stillinger, der løbende bliver slået op.
Et godt sted at være
Hos AffaldPlus arbejder vi for noget, der betyder noget. Hver dag er vi med til at give affald nyt liv og skabe løsninger, der gør en forskel for både mennesker, miljø og fremtidige generationer.
Men AffaldPlus er meget mere end affald og energi. Det er en arbejdsplads med stærkt sammenhold, høj faglighed og plads til forskellighed. Her arbejder mennesker med vidt forskellige baggrunde side om side — fra drift og teknik til administration, udvikling og kundeservice — og vi lykkes, fordi vi hjælper hinanden og trækker i samme retning.
Vi tror på, at et godt arbejdsliv handler om mere end opgaver. Det handler også om humor i hverdagen, gode kolleger, fleksibilitet og følelsen af at være en del af noget større. Faktisk viste vores seneste medarbejderanalyse, at 97 % af vores medarbejdere er tilfredse med at arbejde hos os.
Hos AffaldPlus får du mulighed for at udvikle dig fagligt, tage ansvar og være med på en spændende rejse, hvor bæredygtighed, teknologi og nye løsninger går hånd i hånd. Vi er ambitiøse omkring vores samfundsansvar — men vi tror også på, at det skal være rart at gå på arbejde.
Måske er der også en plads til dig hos os.
Ledige stillinger i AffaldPlus
En broget skare af store ressourcer
Vi har en medarbejdersammensætning, som afspejler det omkringliggende samfund, hvilket betyder, at vi har kolleger i ordinære fuldtidsstillinger, samfundstjeneste, praktik, flexjob, KLAPjob, efterlønnere og ungarbejdere. Vi værner om at være en arbejdsplads, hvor der er plads til at tegne udenfor stregerne og rum til at byde ind med forskellige kompetencer og ressourcer. Mange af vores kolleger i fx ressourceforløb ender med at blive fastansat efter endt forløb.
I AffaldPlus opretter vi løbende elev-og lærlingepladser. Vi har blandt andre it-supportelever, elektrikerlærlinge og værkstedspraktikanter. Vores elever skal stå stærkt, når de er færdiguddannede. Vi tilrettelægger i fællesskab et uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte, og hvor eleverne selv er med til at forme indholdet, der skal danne basis for deres fremtid på arbejdsmarkedet.
Mød vores medarbejdere
"Jeg er med til at gøre en forskel - både for kunder og for klimaet. Der kommer flere og flere unge til faget, og i det hele taget oplever jeg, at der kommer en anden holdning til det at være genbrugsvejleder. Det er mega fedt, og vi har det super godt sammen."
"Det er et fedt job! Personligt interesserer jeg mig meget for genbrug, og derfor er det et arbejde med stor værdi og mening for mig. Jeg holder af at hjælpe kunderne med korrekt sortering, og så er det i det hele taget et job med en stor grad af variation i hverdagen."
”Jeg glæder mig over, at jeg har en følelse af, at jeg bidrager med noget positivt til samfundet og miljøet ved at arbejde hos AffaldPlus. Det er dejligt at arbejde et sted, hvor der er plads til kolleger, som ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Jeg står op om morgenen og kan se mig selv i spejlet – og det er vigtigt for mig.”
”Arbejdet hos AffaldPlus giver mig en god og stabil arbejdsplads, hvor jeg føler mig værdsat. Der er en masse forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag, der gør, det aldrig bliver kedeligt. Jeg har nogle gode kolleger og en fantastisk chef. Det tilsammen gør, at jeg nyder at komme på arbejde og har mulighed for at præstere mit allerbedste.”
Klatreture, yoga og sundhedsforsikring
Det skal være rart og trygt at gå på arbejde, og derfor vægter vi et godt og sundt arbejdsmiljø meget højt. Alle vores medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring, og vi tilbyder rygestopkurser, influenzavaccination og er en del af ”Aktiv arbejdsplads”, hvilket betyder, at der er god mulighed for at få rørt sig sammen med kollegerne i løbet af arbejdsdagen.
Vores Personaleforening er supergode til at stable spændende kulturelle, actionpacked eller sjove arrangementer på benene så som klatretur ved Camp Adventure, juletur til Lübeck eller interessante foredrag. Mange af vores medarbejdere er også gode til at tage initiativ til fx fælles yoga, padel-tennis eller core-træning.
Vi har et stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø og måler løbende på trivsel blandt vores medarbejdere. Vi har både en Arbejdsmiljøorganisation (AMO) og et Samarbejdsudvalg (SU), hvor trivsel, sikkerhed og sundhed løbende bliver målt, vejet og udviklet.
Mange af vores medarbejdere har været i AffaldPlus i rigtig mange år - det ser vi som et plus og et tegn på, at det er rart at gå på arbejde hos AffaldPlus. Men det er ikke gjort med rart og godt. De fleste mennesker har nemlig brug for udvikling i arbejdslivet, og derfor giver vi også vores medarbejdere mulighed for kompetenceløft eller dygtiggørelse gennem relevante kurser eller uddannelser.
Vi har en god og uformel tone, synes vi selv, og der er altid plads til nye medarbejdere, som tager ansvar, spiller kolleger gode og har mod på at gøre en forskel for vores fælles miljø.