Genbrugspladser

AffaldPlus har 20 genbrugspladser og 9 havepladser fordelt i de seks AffaldPlus-kommuner. Desuden driver vi  PlusButikkerne (genbrugsbutikker) i Næstved og Rønnede.
 

Genbrugspladserne er en vigtig del af affaldsbehandlingen - og de bliver brugt flittigt.

Som borger i en af AffaldPlus-kommunerne kan man frit benytte alle genbrugspladserne. Som virksomhed betaler man 153 kroner pr. besøg. Man kan aflevere mere end 40 forskellige typer affald fra haveaffald og papir til kemikalier og genanvendeligt pvc.
 
Man kan sige, at AffaldPlus har en uskrevet kontrakt med kunderne: De sorterer og bringer affaldet, og AffaldPlus sørger for, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og ikke skader miljøet.
 
Fanebladene herunder giver dig adgang til Genbrugspladser, Sorter dit affald og Værd at vide.
 

Under Find din genbrugsplads finder du en oversigt over alle genbrugspladser, havepladser og PlusButikker. Under hver af dem kan du finde mere information om fx åbningstider, kontaktoplysninger og oversigtskort.
 

Under Sorter dit affald finder du en oversigt over alle affaldstyper på genbrugspladser og havepladser. Her finder du mere information om affaldstypen og får svar på, i hvilken container det hører hjemme.
 

Under Værd at vide får du mere at vide om de tilbud og særlige ordninger, der er på genbrugspladserne. Det kan fx være oplysninger om sommertid, nye sorteringer og vi gi'r ting nyt liv.

 

Opdateret 19. juli 2016