• Der var gang i popcorn, saft og kaffe ved Store Genbrugsdag d. 20. maj 2017.

  • Fra Store Genbrugsdag 2017 ved PlusButikken i Næstved - masser af loppestande og besøgende.

Store Genbrugsdag 2019

AffaldPlus holder Store Genbrugsdag på genbrugspladserne i Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg og ved PlusButikkerne i Næstved og Rønnede.

De 6 steder er valgt, da de repræsenterer en "plads" i hver af AffaldPlus’ 6 ejerkommuner.

Store Genbrugsdag løber af stablen lørdag d. 25. maj kl. 10 - 15.

Store Genbrugsdag afholdes på AffaldPlus' genbrugspladser i Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg samt ved PlusButikkerne i Næstved og Rønnede. De 6 steder er valgt, da de repræsenterer en "plads" i hver af AffaldPlus’ 6 ejerkommuner.

Få en gratis loppestand
Du kan tilmelde dig som 'loppe' på Store Genbrugsdag - du kan vælge frit om du vil være i Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg eller ved PlusButikken i Rønnede.

Tilmelding foregår efter "først-til-mølle"-princippet. For at sikre at det bliver en god oplevelse for alle, og at "lopper" såvel som kunder får mulighed for parkering på dagen, har vi sat et maks.-antal på loppestande på de forskellige pladser. Ud for hver genbrugsplads er maks.-antallet anført. Bliver der fyldt op på en genbrugsplads, vil der blive lukket for tilmeldinger. Men vær opmærksom på, at du sikkert stadig kan tilmelde dig på en af de andre genbrugspladser.

Tilmelding foregår nederst på denne side
Vælg den plads, som du vil være ”loppe” på. Husk, at angive dit navn, din mailadresse. Har du ikke en mailadresse kan du ringe til AffaldPlus på tlf.: 5575 0800 , så hjælper vi med tilmelding. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 20. maj 2019.
 
Hvis du fortryder din tilmelding
Send en mail til Birgitte Rosenkilde på: bro@affaldplus.dk – så vil vi sørge for, at du bliver afmeldt.
 
Vigtig information til dig, der har tilmeldt dig en stand:
Vær opmærksom på, at informationen omkring Store Genbrugsdag kan blive tilrettet undervejs. Så vil du være helt sikker, bør du læse informationen på vores hjemmeside, et par dage før du møder op. 

  • Det er gratis at deltage. Det kræver blot, at du er tilmeldt på en af de seks genbrugspladser.
  • Arealet på den loppestand, du har til rådighed, er ca. 3 x 3 m. Det er muligt, på enkelte af genbrugspladserne, at få et større areal - tal med en genbrugsvejleder på pladsen om det, når du ankommer. I Næstved må du dog forvente, at du i alt får 9 m2, men du kan ikke regne med, at målene er 3 x 3 m.
  • Medbring bord eller lignende til at have dine ting stående på. Du kan evt. bruge din trailer, hvis der er plads til den på standen.
  • Du må gerne komme før kl. 10 og stille dine ting op. I Næstved kan du komme fra kl. 7.00, i Vordingborg fra kl. 8.00 og de øvrige fire steder fra kl. 9.00.
  • Du opfordres til at holde din stand åben i hele tidsrummet kl. 10.00 - 15.00.
  • Du skal selv medbringe overdækning, da arrangementet foregår udendørs. Vi kan desværre ikke tilbyde plads indendørs.
  • Det er genbrugsvejlederne på pladsen, der anviser en stadeplads, og det foregår efter ”først-til-mølle”-princippet.
  • Er I flere, der gerne vil have stadepladser ved siden af hinanden, anbefaler vi, at I kommer samtidig og taler med genbrugsvejlederen om det.
  • Bliver du tørstig i løbet af dagen, tilbyder AffaldPlus kaffe, saft og lidt tilbehør. 


Vi gi'r ting nyt liv – et tilbud til dig
Er der ting, som du ikke fik solgt, og som du ikke ønsker at tage med hjem igen, er du velkommen til at efterlade dem på genbrugspladsen. Vi tager os af tingene og sørger for, at de får et nyt liv. Efter Store Genbrugsdag vil tingene blive kørt til PlusButikken, hvor de vil blive solgt.
 
Henvend dig til en AffaldPlus' medarbejder og få anvist, hvor du kan stille dine ting. 

Ris og ros
Har du ros eller ris i forbindelse med din deltagelse på Store Genbrugsdag, er du velkommen til at skrive til os på bro@affaldplus.dk. 
 
Billeder
Vi tager billeder i løbet af dagen. Du skal vide, at billederne kan blive brugt i vores markedsføring, på hjemmesiden eller på Facebook. 

NB. ​Denne side vil løbende blive opdateret med informationer.

Reservation af stadeplads ved Store Genbrugsdag

Du får tilsendt en bekræftelse på mail, når du er tilmeldt. Vær opmærksom på, at  bekræftelsen indeholder vigtige informationer til dig. Modtager du ikke bekræftelsen, kan du tjekke dit spam-filter eller læse "Vigtig information til dig, der har tilmeldt dig en stand" på denne side.

Opdateret: 14. marts 2019
Vælg hvilken genbrugsplads du ønsker at have en stadeplads på.
Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast din mailadresse så vi kan bekræfte din tilmelding (kontakt os hvis du ikke har en mail)