Spørgsmål om storskrald og haveaffald



Affald og Genbrug
Dahlsvej 3
4220 Korsør

Telefon: 58 57 38 50
E-mail: affaldsordning@slagelse.dk

Hvor skal affaldet hen?
Søg i Slagelse Kommunes Affalds-ABC
Som borger i Slagelse Kommune har du mulighed for at få hentet dit storskrald og haveaffald. Her på siden finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål om afhentning af storskrald og haveaffald.


Hvor meget storskrald kan jeg få hentet?
Du kan maksimalt få hentet 6 enheder storskrald pr. afhentning. Du skal stille dit storskrald frem i enheder som enkelteffekter eller i klare plastsække. Vær opmærksom på, at storskrald i klare plastsække skal sorteres for hver affaldstype. Eksempel:
  • Én klar plastsæk med tøj
  • Én klar plastsæk med plastdunke
 
Én enhed må maksimalt veje 25 kg, med undtagelse af hårde hvidevarer og møbler. Hvis storskraldet vejer mere end 25 kg, skal det dog stadigt være muligt for skraldemanden at håndtere affaldet.
 
Definition af enheder:
  • Én håndtérbar klar plastsæk med maksimalvægt på 25 kg eller én håndtérbar enhed over 25 kg, fx kummefryser eller køleskab eller ét håndtérbart bundt, fx pap, som er bundtet med bånd eller lignende
Hvordan sikrer jeg afhentning af mit storskrald?
Skraldemanden afhenter dit storskrald fra vejskel/ved fortov. Dvs. du skal selv sørge for at placere dit storskrald let tilgængeligt for skraldemanden og skraldebilen inden afhentning. Du skal have sat dit storskrald ud til fortov/ved vejskel senest kl. 05 på afhentningsdagen. Vær opmærksom på, at der skal være ryddet sne/saltet ved afhentningsstedet senest kl. 07 på afhentningsdagen.

Hvordan bestiller jeg afhentning af storskrald?
Du kan få hentet dit storskrald hver 4. uge året rundt ved bestilling. Bestilling af afhentning er nødvendig fra gang til gang. Bestilling af afhentning foregår via selvbetjeningssystemet, som du kan tilgå via link ’Afhentningsbestilling af storskrald og haveaffald’ fra affaldplus.dk/slagelse.

Hvad koster det at få hentet storskrald?
Det koster dig ikke noget ekstra at få hentet storskrald.



Hvor meget haveaffald kan jeg få hentet?
Du kan maksimalt få hentet 8 enheder haveaffald pr. afhentning. Haveaffald stilles sorteret frem i papirsække, eller i bundter samlet med snor eller lignende. 
 
Definition af enheder:
  • En enhed er én papirsæk eller ét håndterbart bundt, samlet med bånd eller lignende. En enhed må maksimalt veje 25 kg og maksimalt være 150 cm. lang. Derudover skal haveaffaldet kunne håndteres af skraldemanden. Grene må maksimalt have en diameter på 10 cm.
Du kan også benytte din haveaffaldsbeholder til formålet. Sammenhæng mellem beholderstørrelse og antal enheder fremgår af tabellen:
 
Beholderstørrelse Antal enheder
140 liter 1
240 liter 2
370 liter 3
660 liter 5
770 liter 6

Hvordan sikrer jeg afhentning af haveaffald?
Skraldemanden afhenter dit haveaffald fra vejskel/ved fortov. Dvs. du skal selv sørge for at placere dit haveaffald let tilgængeligt for skraldemanden og skraldebilen inden afhentning. Du skal have sat dit haveaffald ud til fortov/ved vejskel senest kl. 05 på afhentningsdagen.

Hvordan bestiller jeg afhentning af haveaffald?
Du kan få hentet dit haveaffald hver 14. dag i perioden mellem marts og november. Bestilling af afhentning er nødvendig fra gang til gang. Bestilling af afhentning foregår via selvbetjeningssystemet, som du kan tilgå via link ’Afhentningsbestilling af storskrald og haveaffald’ fra affaldplus.dk/slagelse.
 
Opdateret 12. april 2018