Tekstilerne bliver indsamlet på genbrugspladsen hvorfra det sendes til sortering.

Tekstiler

Slidt og hullet:
  • Tøj
  • Sengelinned
  • Håndklæder
  • Gardiner
  • Plaider
  • Duge
  • Telte
  • Syntetiske dyner/puder
På Haslev, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Genbrugspladser kan du aflevere ovennævnte tekstiler i særskilt container. På de øvrige pladser skal tekstiler afleveres til Småt brændbart.  Har du tøj til direkte genbrug, skal du aflevere det til Tøj og sko.

Godt at vide: 

Tekstilerne må gerne være slidte, hullede eller plettede, da de oparbejdes til nye produkter. Har du rent og pænt tøj, aflever det da i containeren til Tøj og sko.

Du skal selv håndtere dit affald, når du afleverer det.

Hvad sker der med affaldet?: 

De indsamlede tekstiler sendes bl.a. til en fabrik. Her bliver materialerne behandlet og presset til isolerings- og akustikplader.

Der er et stort potentiale i tekstiler som råmateriale i bygnings- og boligprodukter. AffaldPlus samarbejder med Lendager Groups arkitekter omkring tekstiler i et EU-finansieret projekt (FUTURE). Lendagers arkitekter har designet pladerne og fundet bæredygtige løsninger, så isoleringen bl.a. kan overholde 2020-standarden og krav til brandhæmmende egenskaber.

Projektet er støttet af den europæiske fond for regional udvikling.

Læs mere om FUTURE-projektet