• Småt elektronik er fx hårtørrere, kameraer og mobiltelefoner.

Småt elektronik

I containeren til småt elektronik på genbrugspladsen må du aflevere mindre elektroniske apparater under 50 cm. Bl.a.:

  • Barbermaskiner
  • Brandalarmer
  • Brødristere
  • Computerudstyr
  • Elektrisk håndbetjent udstyr
  • Elektriske knive
  • Elektronisk sportsudstyr
  • Elektronisk legetøj
  • El-tandbørster
  • El-værktøj
  • Frituregryder
  • GPS‘er
  • Hjertestartere
  • Hårtørrere/el-hårklippere
  • Kaffemaskiner/kaffekværne
  • Kameraer
  • Medicinsk udstyr
  • Mindre computere uden skærm
  • Mindre elektroniske musikinstrumenter
  • Mindre musikanlæg
  • Små el-apparater
  • Strygejern
  • Symaskiner
  • Telefoner
  • Termostater
  • Ure
  • Video og DVD afspillere
  • Videospil og konsoller
  • Vægte

Kommer du med effekter mellem 50 og 120 cm, hører de til i Mellemstort elektronik
Kommer du med effekter, der er større end 120 cm, hører de til i Stort elektronik

Vær med til at give tingene nyt liv
Har du overvejet, om den ting, du kommer med, er for god til at smide ud? Hvis du afleverer dine ting til direkte genbrug, vil de blive solgt i AffaldPlus' genbrugsbutik - PlusButikken. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge personalet på genbrugspladsen.

Læs Vi gi'r ting nyt liv

Godt at vide: 

Små elektriske apparater er omfattet af reglerne om producentansvar - læs om producentansvar.


Elektronik indeholder tungmetaller og må derfor ikke sendes til forbrænding.


Husk at aflevere eventuelle batterier for sig, så apparaterne ikke kan starte af sig selv.

Mange batterier ryger desværre stadig i skraldespanden. I alle AffaldPlus' kommuner kan du lægge dine batterier i en klar frysepose på låget af din affaldsspand - se, hvordan du gør det i din kommune.

Frituregryder skal tømmes for olie, inden de afleveres.

Kommer du med:

  • Emballage, så skal denne afleveres de relevante steder (emballagen er ofte pap, der skal i Pap, eller flamingo, der skal i Småt - eller Stort brændbart.

Du skal selv håndtere dit affald, når du afleverer det.


 

Hvad sker der med affaldet?: 

Efter at elektronikaffaldet er samlet i de særskilte bure på genbrugspladserne, køres affaldet til anlæg, hvor apparaterne bliver skilt ad i forskellige komponenter; skærme, displays, printplader, kabler, spoler, kabinetter mv. Arbejdet foregår delvist manuelt. Når materialerne er skilt ad, sælges de videre til genanvendelse. Det farlige affald, bl.a. PCB-holdige kondensatorer, batterier og kviksølvholdige kontakter, sendes til destruktion og deponering.

 

Det er først og fremmest kobber fra spoler og ledninger i apparaterne, som kan genbruges i nye apparater. Men de mange printplader indeholder også ædelmetaller som fx guld, sølv og platin.

88 - 89 % af elektronikaffald kan genanvendes til nye produkter.

Elektronik indgår flere og flere steder i vores dagligdag. Og da meget af det indeholder tungmetaller, er det vigtigt, at vi afleverer det til genbrug i stedet for at smide det i skraldespanden. Det gælder både mobiltelefonen, det spillende juleslips og den gamle printer.

 

Du kan også aflevere dit elektroniske udstyr der, hvor du har købt det. Mange forretninger tager deres egne varer retur, når de bliver til affald.