Skærme og monitorer indeholder værdifulde metaller, som kan bruges igen.

Skærme og bærbare pc'er

I containeren til skærme og monitorer på genbrugspladsen må du blandt andet aflevere:
  • Bærbare computere (pc'er)
  • Fjernsyn
  • Fladskærme
  • Fotorammer (LCD)
  • Monitorer
  • Notebooks
  • Tablets
  • TV
Vær med til at give tingene nyt liv
Har du overvejet, om den ting, du kommer med, er for god til at smide ud? Hvis du afleverer dine ting til direkte genbrug, vil de blive solgt i AffaldPlus' genbrugsbutik - PlusButikken. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge personalet på genbrugspladsen.

Læs Vi gi'r ting nyt liv

Godt at vide: 

Skærme og monitorer er omfattet af reglerne om producentansvar - læs om producentansvar.

Elektronik indeholder tungmetaller og må derfor ikke sendes til forbrænding.

Kommer du med:

  • Elektronikaffald skal det afleveres til Små husholdningsapparater
  • Skærme og pc’er med emballage omkring, så skal emballagen fjernes og afleveres de relevante steder (emballagen er ofte pap, der skal i Pap eller flamingo, der skal i Småt - eller Stort brændbart.

Vær opmærksom på, at fladskærme gerne må afleveres til Direkte genbrug. De bliver solgt i PlusButikken - også selvom skærmen ikke virker.
 

Du skal selv håndtere dit affald, når du afleverer det
Medbring evt. en ekstra hjælper til at få placeret tunge apparater i buret, da du selv skal håndtere dit affald, når du afleverer det.

Mange gamle fjernsyn er tungere, end hvad vores personale ifølge Arbejdstilsynets regler må hjælpe til med at løfte.

Hvad sker der med affaldet?: 

Efter at elektronikaffaldet er samlet i de særskilte bure på genbrugspladserne, køres affaldet til anlæg, hvor apparaterne bliver skilt ad i forskellige komponenter; skærme, displays, printplader, billedrør, kabler, spoler, kabinetter mv. Arbejdet foregår delvist manuelt. Når materialerne er skilt ad, sælges de videre til genanvendelse. Det farlige affald, bl.a. PCB-holdige kondensatorer, batterier og kviksølvholdige kontakter, sendes til destruktion og deponering.

 

Det er først og fremmest kobber fra spoler og ledninger i apparaterne, som kan genbruges i nye apparater. Men de mange printplader indeholder også ædelmetaller som fx guld, sølv og platin.

 

Elektronik indgår flere og flere steder i vores dagligdag. Og da meget af det indeholder tungmetaller i form af fx bly, kviksølv og kadmium, er det vigtigt, at vi afleverer det til genbrug i stedet for at smide det i skraldespanden. Det gælder både mobiltelefonen, det spillende juleslips og den gamle printer.

 

Du kan også ofte aflevere dit elektroniske udstyr der, hvor du har købt det. Mange forretninger tager deres egne varer retur, når de bliver til affald.