Lysstofrør og elpærer skal afleveres i hver sin beholder på genbrugspladsen.

Lysstofrør og pærer

Der må afleveres alle former for lyskilder, men de skal deles op i to beholdere:

I beholderen til Lysstofrør på genbrugspladsen må der afleveres:

  • Lysstofrør
  • Neonrør
  • Solarierør

I beholderen til Pærer på genbrugspladsen må der afleveres:

  • Væksthuspærer
  • Pærer fra metal-halogenlamper
  • Diode-lyspærer
  • Glødepærer
  • El-sparepærer
  • LED-pærer
  • Lavenergipærer

Godt at vide: 

Lysstofrør og elpærer er omfattet af reglerne om producentansvar - læs om producentansvar.

 

Lysstofrør og elpærer skal afleveres hele, tørre og må ikke være emballerede i beskyttelseshylstre (pap) eller bundtet med tape eller bånd.

•    Pap skal afleveres til Pap
•    Plastik skal afleveres til en af plastikfraktionerne.

Har du øvrige emballager, skal disse afleveres relevante steder.

Du skal selv håndtere dit affald, når du afleverer det.

Hvad sker der med affaldet?: 

Elpærer og lysstofrør kan indeholde kviksølv. Derfor skal dette affald håndteres på en særlig måde. Når du afleverer dine gamle lyskilder på genbrugspladsen, bliver de behandlet miljømæssigt korrekt - og op til 99 % af et lysstoffør bliver rent faktisk genbrugt.

 

Lysstofrør sendes til fabrikker, hvor man fx skærer enderne af røret i et lukket kammer og blæser det kviksølvholdige lyspulver ud af det. Derefter kan både glasset fra røret og metallet fra enderne smeltes om og bruges til nye rør. En del af lyspulveret kan også bruges igen i nye lyskilder. Med denne behandlingsmetode kan vi nøjes med kun at deponere omtrent 1 % af materialerne fra lysstofrørene.

 

Elpærer sorteres og materialerne genanvendes. 93 % af en energisparepære kan genanvendes.