Affald i Sorø

Ny affaldsordning: Restaffald

Selvbetjening

Se din nye tømmekalender
Se, hvornår du får tømt affald i den nye ordning.

Log på selvbetjening
Brug vores selvbetjening til at melde manglende tømning, skifte ordning eller ved andre henvendelser. Du skal logge på med NemID.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til 14 dage, før ændringer i beholdere og tømningsfrekvenser slår igennem.

Affalds-ABC
I tvivl om sortering? Så prøv vores Affalds-ABC


Spørgsmål om den nye affaldsordning?
Få svar her

Kontakt
Mail: affaldplus@affaldplus.dk
Telefon: 5575 0800 
 
I den nye affaldsordning skal du sortere restaffaldet fra madaffaldet. Restaffaldet lægges i det store rum og madaffaldet i det lille rum.
Vi henter restaffald en fast dag mellem kl. 6.00-19.00 enten hver eller hver anden uge afhængig af din ordning.

Har du ikke fået hentet restaffald?
Har du ikke fået tømt affald senest kl. 18.00 på din tømmedag, skal du meddele os det hurtigst muligt og senest dagen efter. Benyt selvbetjeningsløsningen i den blå boks. Her kan du også se din tømmekalender og tilmelde dig beskedservice.

Hvad koster det, og kan jeg blive fritaget?
Alle husstande, sommerhuse og boligkomplekser i kommunen skal være tilmeldt restaffaldsordningen, men du vælger selv, om du vil have din beholder tømt hver uge eller hver anden uge.  Prisen afhænger af, hvor stor din beholder er, og hvor tit du får hentet affald. Du kan se, hvad du skal betale, på Sorø Kommunes hjemmeside under Affaldsgebyrer.

Det er kun ejendomme, som i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) er registreret som en tom byggegrund, der kan blive fritaget for at betale for indsamling af restaffald.  

For virksomheder er restaffaldsordningen et tilbud, og her kan vi ikke tilbyde afhentning af madaffald. Se gebyret for at få hentet restaffald fra virksomheder.
 
Restaffald er blandt andet:
  • Hygiejneaffald, fx bleer
  • Mælke- og juicekartoner
  • Snavset pap og papir, fx pizzabakker, bagepapir m.m.
  • Snavset emballage, fx brugt engangsemballage, remouladebøtter, tandpastatuber
  • Hundehøm-høm’er og kattegrus
  • Cigaretskod
  • Støvsugerposer

Alt affald skal afleveres i pose - husk at slå knude på posen.
 
 Det er ikke restaffald:
  • Madaffald
  • Rent papir
  • Rent pap
  • Glas
  • Metal
  • Batterier
  • Elektronik
  • Kemikalier
  • Haveaffald
  • Møbler, byggematerialer m.m.

Hvor meget må du fylde din beholder?
Beholderen må fyldes til kanten, men låget skal kunne lukkes helt, uden at affaldet trykkes sammen og klemmes fast i beholderen. Skraldemanden må ikke tage dit affald med, hvis din beholder er overfyldt.

Hvis der ikke er plads nok, kan kommunen beslutte, at du skal have hentet affald hver uge eller have en større beholder.
 
Hvis du periodevis har mere affald, end der er plads til, kan du benytte en blå ekstra-sæk (se nedenunder).
 
Placering af beholdere
Læs om Placering af beholdere
 
Blå ekstra sække
Hvis du bor i hus, får du hvert år udleveret to blå ekstra-sække . Disse er primært til, hvis du ikke får hentet restaffald pga. strejke, vejrlig m.m.

Hvis du lejlighedsvis producerer mere affald, end der kan være i din beholder til restaffald - fx ved fester eller hvis din fryser går i stykker - kan du købe blå ekstra sække til restaffald. De blå sække kan købes  på Sorø eller Dianalund Genbrugspladser eller i Borgerservice.  Prisen for en ekstrasæk er 38 kr. (2018-pris).

Når du benytter blå sække, skal du ikke sortere i madaffald og restaffald. De blå sække behandles nemlig som restaffald og køres til forbrænding. 

Når du køber en blå ekstra-sæk, betaler du for:
  • Selve sækken
  • At skraldemanden kommer og henter sækken
  • At få affaldet brændt på forbrændingsanlægget
 På tømmedagen stiller du den blå ekstra-sæk ved siden af din beholder til restaffald. Så tager skraldemanden det ekstra affald med. Du må højst fylde den til markeringsstregen, og sækken må ikke veje over 20 kg.
 
Hvem ejer beholderen til madaffald og restaffald?
Det er Sorø Kommune, som ejer beholderen, og den skal derfor blive stående på matriklen, hvis du flytter. Hvis beholderen går i stykker, skal du kontakte AffaldPlus.

Rengøring
Det er grundejerens ansvar at sørge for at holde beholderen til mad- og restaffald ren, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. 

Særligt for sommerhuse
Ved sommerhuse henter vi mad- og restaffald enten hver uge sommer/hver 4. uge vinter  ELLER hver anden uge sommer/hver 4. uge vinter.
Sommerperoden er fra 1. april til 30. september, og vinterperioden er fra 1. oktober - 31. marts.


 
 
Opdateret: 16. maj 2018