Vi følger Corona-virussen tæt og udfører de nødvendige tiltag.

AffaldPlus og Corona

Hold dig orienteret
Vi vil løbende opdatere denne nyhed, når/hvis der sker nye tiltag. Herudover kan du holde dig orienteret på vores Facebook-side og i vores nyhedsmail
Danmark er lukket ned pga. Corona-virus, og som offentlig virksomhed følger vi situationen tæt og tager de nødvendige forbehold.
AffaldPlus har besluttet følgende: 

Genbrugspladserne
Vi genåbner vores genbrugspladser for alle fra tirsdag d. 31. marts 2020. For at vi kan følge myndighedernes anbefalinger og sikre den nødvendige afstand mellem kunder og personale indfører vi et bookingsystem, så du skal reservere tid for at komme på genbrugspladsen.  

AffaldPlus håber, at alle vil medvirke til, at vi kommer bedst muligt gennem denne uvante situation. Hvis du ikke har stort behov for at komme af med affald lige nu, opfordrer vi dig derfor til at holde affaldet derhjemme, indtil situationen igen er mere normal.

Hvis du har behov for at få ryddet op og ryddet ud derhjemme, opfordrer vi til, at alle følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde en afstand på minimum to meter til andre kunder og til vores medarbejdere. Vi henstiller til, at færrest muligt kører med på genbrugspladsen. Vi anbefaler desuden, at alle har stort fokus på hygiejnen: Brug så vidt muligt handsker, når du afleverer affald, og husk at vaske/spritte hænder, når du har forladt genbrugspladsen.

Haveaffaldspladserne
Alle vores haveaffaldspladser holder fortsat åbent for både private og virksomheder:
Bogø HaveaffaldBorre HaveaffaldFaxe HaveaffaldHaslev HaveaffaldMern HaveaffaldNæstved HaveaffaldRønnede HaveaffaldSkælskør HaveaffaldSlagelse HaveaffaldStenlille Haveaffald

Husk at holde 2 meters afstand til hinanden. Vi beder jer desuden om at overholde max 10 biler på pladsen ad gangen. På haveaffaldspladserne skal du ikke booke tid - hverken som privat eller virksomhed.

Butikkerne
PlusButikkerne i Rønnede og Næstved samt PlusByg holder alle lukket fra fredag den 13. marts. 

PlusMarkeder
De to planlagte PlusMarkeder i Vordingborg og Slagelse den første weekend i april er aflyst. Der er simpelthen for mange mennesker samlet på ét sted.

Telefonerne
Vores telefon er åbent som normalt, men vi kører med lav bemanding. Derfor vil du måske opleve længere svartider. Vi opfordrer derfor til, at du først og fremmest benytter vores forskellige selvbetjeningsløsninger eller sender en mail til affaldplus@affaldplus.dk.

Formidlingscentret YderZonen
YderZonen modtager hvert år ca. 7.000 elever fra mange skoler i seks forskellige kommuner, og vores undervisere er dagligt i kontakt med mange mennesker. Alle besøg i YderZonen er derfor aflyst foreløbig til den 14. april. 

Næstved Genbrugsterminal
Terminalen holder som en ekstra service også åbent påskelørdag den 11. april kl. 7.00-12.00. 

Vores øvrige anlæg
Vores anlæg holder åbent som normalt. Det vil sige Næstved og Slagelse Affaldsenergi, Sorø Fjernvarme, miljøanlæggene i Faxe og Forlev og  Næstved Biobrændselsanlæg.

Indsamling af storskrald og haveaffald
AffaldPlus indsamler fortsat storskrald og haveaffald i Slagelse og Ringsted Kommuner. For information om andre kommuners indsamling af storskrald og haveaffald henviser vi til den enkelte kommunes hjemmeside. Der må forventes et større pres på disse ordninger.


Ovenstående er gældende 'indtil videre'. Vi opdaterer løbende denne side.
Opdateret: 1. april 2020