Klinisk risikoaffald

Ikke miljøfarligt

Klinisk risikoaffald er farligt affald (jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012) og skal derfor indsamles og behandles særskilt.

Der er etableret en indsamlingsordning af medicinaffald hos apotekerne. Øvrige producenter er omfattet af en anvisningsordning.

Håndtering af klinisk risikoaffald er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1998.

Affaldsproducenter

Primære sundhedssektor omfatter små og mellemstore affaldsproducenter fx:

  • Plejehjem, ældreinstitutioner o.lign.
  • Lægepraksis, herunder praktiserende læger og lægecentre
  • Praktiserende jordmødre
  • Tandlægepraksis, herunder praktiserende tandlægeklinikker, børnetandklinikker og kommunale tandklinikker
  • Kliniske tandteknikere
  • Dyrlæger og dyrehospitaler
  • Apoteker
  • Hjemmesygeplejen samt andre kommunale og private behandlings- og plejeinstitutioner.

Sekundære sundhedssektor omfatter mellem store og store affaldsproducenter fx:

  • Sygehuse og hospitaler
  • Klinikker, laboratorier og sanatorier
  • Behandlings- og plejeinstitutioner.

Affaldstyper

Affald produceret i den primære og sekundære sundhedssektor kan opdeles i fire hovedkategorier: 

  1. Klinisk risikoaffald, affald som indebærer risiko for smitteoverførsel
  2. Vævsaffald, hvor der er ønske om ugenkendelighed
  3. Andet farligt affald end klinisk risikoaffald
  4. Dagrenovation og dagrenovationslignende affald

Definitioner:

1 Klinisk risikoaffald:

SKARPE OG SPIDSE GENSTANDE som fx:

 

  • Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere huden
  • Reagensglas, skår o.l., der indeholder blod, pus eller vævs-væskerester
  • Laboratorieglasvarer fx hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter og glasskår forurenet med blod, pus og vævsvæsker

ALT AFFALD FRA PATIENTER, SOM ER ISOLEREDE:
Omfatter alt affald fra patienter, som er isolerede, medmindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndteringen må anses for minimal. Eksempler på klinisk risikoaffald fra denne kategori kan være affald fra patienter med kolera eller miltbrand.

SMITTEFØRENDE AFFALD I ØVRIGT:
Omfatter affald, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, fx:

  • Petriskåle o.l., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer
  • Drænflasker o.l. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret
  • Meget vådt engangsmateriale (som vil dryppe, hvis det sammenpresses), som er gennemvædet med vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis: Forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind
  • Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer
  • Rester af ikke-dræbt vaccine
  • Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (fx knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende karakter (fx moderkager) kan udgøre en risiko (se beskrivelse af vævsaffald)

CYTOSTATIKAAFFALD:
Cytostatikaaffald er pr. definition farligt affald (rester, spild m.v.) 

Tømte hætteglas, handsker o. lign., der kan være forurenet med cytostatika, vil kun i få tilfælde være at betragte som farligt affald, men anbefales alligevel bortskaffet sammen med det kliniske risikoaffald, jf. Arbejdstilsynets anvisning for arbejde med cytostatika. 

Affald indeholdende blod, pus eller vævsvæsker og rester af cytostatika kan efter det sundhedsfaglige personales vurdering håndteres som klinisk risikoaffald. Alternativt skal det bortskaffes som farligt affald. 

2. Vævsaffald:

Dette affald benævnes også som biologisk- eller patologisk affald og omfatter alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling er hensigtsmæssig af æstetiske grunde. Eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse.

Væv med en stikkende og eller væskeholdig karakter, som udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse, er eksempelvis:

  • Moderkager
  • Aborter
  • Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin
  • Tumorer fra bughulen
  • Amputerede legemsdele (stikkende/skarpe knoglestykker)

Vævsaffald skal emballeres separat fra klinisk risikoaffald og andet farligt affald.

3. Andet farligt affald som fx:

  • Cytostatikaaffald (rester, spild m.v.)
  • Laboratorieaffald
  • Kviksølvrester
  • Medicinrester
  • Fotografiske kemikalier

- skal bortskaffes efter de gældende regler for farligt affald.

Opdateret: 16. februar 2017

Revisionsdato: 

Onsdag, 3 marts, 2004

Må ikke indeholde: 

Olie- og kemikalieaffald, medicinrester, cytostatika (se også under punkt 1), kviksølvaffald, fotografiske væsker, film, batterier mv.), isotopaffald (radioaktivt affald) og almindeligt, dagrenovationslignende affald.

Bemærkninger: 

Affaldet indsamles i speciel emballage, der består af:

Affaldsemballagen: den emballage, som affaldet først placeres i.
Opsamlingsemballagen: den emballage, som affaldsemballagen placeres i
Transportemballagen: den emballage, som opsamlingsemballagen transporteres i

Anvendt emballage til klinisk risikoaffald skal være pvc-fri og i øvrigt være fremstillet til formålet.
 

Affaldsemballage til smitteførende og biologisk affald:

Smitteførende og biologisk affald opsamles på produktionsstedet i mindre plastposer, som lukkes forsvarligt.
 

Affaldsemballage til spidse og skarpe genstande:
Spidse og skarpe genstande skal opsamles i brudsikre beholdere med låg, f.eks. kanylebeholdere og skårspande, der - når de er 2/3  fyldte - lukkes effektivt, inden de lægges i opsamlingsemballagen. Beholderne skal være tørre og må ikke indeholde desinfektionsmidler.

Opsamlingsemballagen skal være gul eller forsynet med markering i form af gule striber. Emballagen skal bære påskriften "Specielt sygehusaffald" eller "Klinisk risikoaffald". Opsamlingsemballagen til biologisk affald skal endvidere bære teksten "Biologisk affald".
 

Opsamlingsemballagen skal være markeret med dato samt navn og telefonnummer på produktionsstedet og navnet på den person, der er ansvarlig for emballeringen.

Alle emballagetyper skal være godkendt af kommunen/AffaldPlus og være i overensstemmelse med modtagereglerne på de anviste modtageanlæg. Alt affald skal emballeres drypfrit. Gennemvædet eller beskadiget emballage skal omemballeres og lukkes forsvarligt inden aflevering.

Behandlingsform: