• 1991-2016: 25 år med genbrugspladser i AffaldPlus

  • 25 år med genbrugspladser i AffaldPlus

25 år med genbrugspladser i AffaldPlus!

I år er det genbrugspladsernes 25 års jubilæum. Og sikke meget der er sket på de 25 år! Læs vores 25 gode historier om genbrugspladserne - og start med en tur gennem historien.

25. Tidslinje: 25 år med genbrugspladser





I 2016 er det godt og vel 25 år siden, at AffaldPlus’ genbrugspladser, som vi kender dem i dag, blev etableret. Nogle pladser blev etableret lidt før, andre lidt efter, men 1991 er et meget godt gennemsnitsår for etableringen. Siden dengang er brugen af genbrugspladserne eksploderet. Det har betydet, at vi i dag sender langt det meste af vores affald til genbrug, og vi har fået et renere og mere bæredygtigt miljø i Syd- og Vestsjælland.  Borgerne ved, at affaldet skal sorteres og køres på genbrugspladsen, og derfor kan vi sammen udnytte ressourcerne i affaldet optimalt.

Hos AffaldPlus vil vi gerne fejre 25-års jubilæet med brugerne af genbrugspladserne. Det er nemlig i høj grad deres fortjeneste, at genbrugspladserne er blevet den store succes, som de er. Tak, fordi I tog genbrugspladserne til jer. Tak, fordi I bruger dem så flittigt. Og tak, fordi I sorterer så godt! Her får I 25 gode historier om genbrugspladserne.


25 gode historier
1: 25 år og mere genbrug end nogensinde!
2: Mere besøgt end svigermor!
3: Affaldet sorteres - mere og mere!
4: Mere og mere affald
5: Åben altid - næsten da
6: Før kørte man på lossepladsen
7: Genbrug bliver digitalt
8: Store Genbrugsdag for 13. år i træk
9. Mest af det fra bunden
10. Kært barn har mange navne
11. Forestil dig en verden uden genbrugspladser
12. Vi er et trailerfolk
13. I er hverdagens helte
14. Hvad skal I dog bruge alle de containere til?
15. Nogle gange går der ged i den!
16. Den bliver tyndere i toppen!
17. Haveaffald i sundt kredsløb
18: Hils på vores 'blå mænd'!
19. Vi er gode til elektronik
20. Pappet kommer med posten
21. Genbrug nær dig
22. Det koster affaldet
23. Godt med direkte genbrug
24. Plast er én af de svære
25. Timeline: 25 år med genbrugspladser


24. Plast er én af de svære

Plast var ikke noget af det, vi indsamlede fra starten på vores genbrugspladser. Den kom til for 10-15 år siden – først i form af de store ting som havemøbler og kofangere, og siden hen også i form af plastemballage som dunke, bøtter og plastposer.
 
Der skal bruges to kg olie, hver gang vi skal fremstille et kg plast, og med det store plastforbrug vi har i vores hverdag, er det klart, at vi skal genbruge plasten. Konsekvensen af ikke at få det indsamlet ser vi på forureningen af verdenshavene og de massive problemer, det medfører. I AffaldPlus bliver vi heldigvis bedre og bedre til at aflevere vores plast til genbrug. Fx er mængderne af dunke og poser indleveret på genbrugspladserne steget med 75 % siden 2011!
 
Spørg os bare!
Plast er ikke bare plast. Der findes mange tusinde forskellige plastformer alle med forskellige egenskaber. Vi har 6 forskellige containere til plast på vores genbrugspladser, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvordan man skal sortere. Det kan også være svært at gennemskue, hvor ren plasten skal være, og om fx faremærkede dunke kan genbruges.
 
Derfor får vores genbrugsvejledere meget tit spørgsmål om netop plast, og vi er glade, når kunderne spørger. Vi ved nemlig godt, at plast er ’en af de svære’, så derfor fortæller vi gerne, hvordan du genbruger mest mulig af den.
 
I øjeblikket har vi særligt fokus på, at du skal huske at tage låget af dunken. På den måde sikrer vi, at dunken er tom, når du afleverer den. Det er nemlig en vigtig forudsætning for, at vi kan få genbrugt mest mulig plast.
 
Tillykke til genbrugspladserne med de 25 år!
 


23. Godt med direkte genbrug



Jo mere affald vi kan genbruge direkte, jo bedre er det for miljøet…
 
Derfor arbejder vi hårdt på at flytte mere og mere affald over i kategorien ”Direkte Genbrug”. Direkte genbrug er fx, når du kan bruge en lampe, andre har smidt ud. Eller når vi arver tøj af hinanden. Pointen med direkte genbrug er, at vi ikke skal forarbejde, omsmelte og omdanne produkterne, for at de kan bruges igen. Det sparer os for både penge og energi, når affaldet ikke skal behandles og transporteres langt bort for at blive forarbejdet.
 
Igennem mange år har vi på genbrugspladserne kunnet se, at potentialet for direkte genbrug er kæmpe stort: Hver dag ser vi rigtig mange gode og funktionsdygtige ting blive smidt ud. På den baggrund begyndte vi for et par år siden at redde ting op af containerne og sortere dem fra til salg i vores genbrugsbutikker. Vi gør altså, hvad vi kan for at forlænge varernes levetid, skabe mindre affald og reducere forbruget af råstoffer og energi.
 
Tingene sætter vi til salg i vores PlusButikker og på vores PlusMarkeder, hvor alle har mulighed for at gøre sig en god handel. Med butikkerne har vi skabt 9 nye fuldtidsstillinger og en række aktiveringsjobs. Samtidig kommer salget alle indbyggerne i AffaldPlus’ kommuner til gode, ved at vi kan holde affaldsgebyrerne i ro.
 
Her kan du læse mere om vores PlusButikker.
 



22. Det koster affaldet
 



Et ton affald, der afleveres på AffaldPlus’ genbrugspladser, koster i gennemsnit 865 kr.
 
Heraf går de 535 kr. til driften af pladsen. De 250 kr. går til affaldsbehandling og affaldsafgifter til staten. Og herudover koster det 80 kr. at transportere affaldet til behandlingsanlæggene. Men det er gennemsnitstal, og der er meget store forskelle på, hvad de enkelte typer af affald koster.
 
Nogle affaldstyper tjener vi lidt på at sælge videre. I øjeblikket er det især jern, metal og kabler, som er penge værd, og derfor kan man indimellem læse om, at der har været indbrud på vores genbrugspladser. Vi kan også tjene lidt på pap, papir og plast - årligt får vi ca. 13 mio. kr. på at sælge affald videre til genanvendelse.
 
Andet affald koster det os mange penge at få behandlet. Hvis man ser bort fra det farlige affald er deponi-affaldet det dyreste, for udover prisen for at deponere skal der også betales statsafgift og miljøgebyr. I alt koster et ton deponiaffald 1.300 kr. Også affald til forbrænding er dyrt.
 
Derfor gør vi hver dag en stor indsats for at få sorteret mest muligt affald fra til genbrug. Jo mere affald der genbruges, desto billigere bliver det for kommunen og genbrugspladsernes brugere. Vi skal nemlig betale høje afgifter af affald til deponering og forbrænding, men ikke for det affald, vi genbruger. Derfor gavner sortering af affaldet både miljøet og økonomien.
 
Det er vigtigt, at genbrugspladserne modtager både de dyre og de billige typer affald. De dyre typer affald er typisk også dem, der kan gøre den største skade i miljøet. Derfor er det godt, at både borgere og virksomheder kan aflevere alt deres affald på genbrugspladserne, og at vi i fællesskab sørger for den mest miljørigtige og økonomisk forsvarlige håndtering af affaldet.

Det har vi gjort i 25 år – og det bliver vi ved med! Tillykke til os alle sammen med genbrugspladserne!


21. Genbrug nær dig

I AffaldPlus har vi i dag 20 genbrugspladser og 9 haveaffaldspladser – 8 af dem døgnåbne. Og uanset i hvilken kommune du bor, kan du frit benytte alle vores pladser. Det er en stor fordel, hvis du fx bor i Slagelse, men arbejder i Næstved og gerne vil klare genbrugspladsbesøget på vejen. Det gør du bare – fx i Dalmose, Fuglebjerg, Næstved eller hvilken af vores pladser du nu kommer forbi. Besøg vores pladser her - og find den nærmest dig:

 

Klik her for at se billedet i en større udgave



20. Pappet kommer med posten

 
Pap var én af de første affaldstyper, vi startede med at indsamle på genbrugspladserne tilbage i 1991. Vi har altså i mere end 25 år vænnet os til, at pap skal sorteres fra det øvrige affald.
 
Og det er godt, for der er en landsdækkende tendens til, at vi får mere og mere pap. Den stigende internethandel er en del af årsagen til dette. I snit afleverede hver AffaldPlus-borger lidt over 8 kg papaffald til genbrug sidste år – og det tal stiger sikkert de kommende år. På 2 år er mængden af pap nemlig steget med 13 % i AffaldPlus’ område.

Der er dog også stadig en del pap, der ryger til forbrænding – faktisk siger statistikkerne, at vi kunne aflevere næsten dobbelt så meget pap til genbrug. Så udover papkasserne fra internethandlen er det godt at huske, at også cornflakespakken, skotøjsæsken og pappet fra din ølramme kan gå til genbrug. 
 
 

Og alt sammen kan du – ligesom du har kunnet det i 25 år - aflevere på genbrugspladsen. Det er så nemt! Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25-års jubilæum...


19. Vi er gode til elektronik!
Da genbrugspladserne blev opført i starten af 90’erne, havde vi ikke en særskilt indsamling af elektronik. Noget røg i jerncontaineren og blev på den måde genbrugt, men rigtig meget - som fx tv, stereoanlæg, og telefoner - røg dengang på lossepladsen.
 
Kort før årtusindeskiftet blev det muligt at sende elektronikaffaldet til genbrug. Nu var der udviklet metoder til at få skilt de miljøskadelige stoffer fra de genanvendelige materialer. Når tingene blev skilt ad, kunne både printplader, kobbertråd, billedrør og en masse andet genbruges i nye apparater.
 
I AffaldPlus’ område har vi gennem mange år vænnet os til at køre på genbrugspladsen med vores elektronikaffald. Og derfor er vi ret gode til det! Den seneste statistik viser, at vi indsamler 79 % af vores elektronik, mens man i resten af landet ’kun’ indsamler 58 %.


 
Der kommer mere og mere elektronikaffald. På verdensplan anslår man, at der i 2017 vil være 65 mio. tons elektronikaffald! I Danmark tegner vi os for de ca. 125.000 tons eller ca. 21 kg. pr. næse. Derfor er det vigtigt, at vi genbruger så meget som muligt. Elektronikaffaldet er en vigtig ressource, og jo mere vi genbruger, jo mindre belaster vi miljøet med miljøfarlige stoffer og indvinding af nye råstoffer som fx guld, sølv, kobber og platin.
 
Når du i dag kører på genbrugspladsen, skal du sortere dit elektronikaffald i bure og containere med navne som ’Små husholdningsapparater’, ’Store husholdningsapparater’, ’Kølemøbler’, ’Skærme og bærbare pc’ere’, ’Ledninger og kabler’ og ’Lysstofrør og pærer’. Ret avanceret faktisk, når man tænker på, at vi for 25 år siden ikke havde en eneste container til elektronikken. Det er godt, vi er blevet klogere:)
 
Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25-års jubilæum – og fortsæt endelig den gode sortering af elektronikaffaldet! 


18. Hils på virkeligheden 'blå mænd'!

Har du set filmen ”Blå mænd”? Hvor Thure Lindhardt som samfundstjeneste bliver sat til at arbejde på den lokale genbrugsplads med bl.a. Sidse Babett Knudsen og Mick Øgendahl?
Filmen karikerer medarbejderne og livet på pladsen, og det er hylende morsomt. Vi kan sikkert alle genkende situationer eller mennesketyper fra filmen, og i AffaldPlus er medarbejderne faktisk ”blå” – eller deres arbejdstøj er i hvert fald. Men der holder sammenligningen også op. Faktisk er mange af vores mænd nemlig kvinder, og i dag kræver det både uddannelse, gode kommunikationsevner og en høj faglighed at arbejde på en genbrugsplads. Mød et par af vores blå ”mænd” her:



Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25-års jubilæum. Og hurra for vores dygtige medarbejdere!


17. Haveaffald i et sundt kredsløb
Sidste år modtog vi over 44.000 tons haveaffald i AffaldPlus. Haveaffald er vores langt mest ”populære” type affald på genbrugspladserne, og mængden overgår både en ’tung’ affaldstype som beton og tegl, og de meget hyppigt frekventerede containere til småt og stort brændbart affald.
 
Det har været muligt at aflevere haveaffald helt fra genbrugspladsernes start. I 1991 modtog en af vores store genbrugspladser ca. 1.600 tons haveaffald om året. I dag modtager den godt 5.000 tons. En forklaring kan være, at vi er blevet flere indbyggere, og måske har vi fået flere haver og opdyrkede arealer. Under alle omstændigheder er vi blevet rigtig flittige til at køre haveaffaldet på genbrugspladsen, og det er godt, for her gør det god gavn.
 
Vi omsætter nemlig haveaffaldet til god og næringsrig kompostjord, der kan bruges som gødning og jordforbedring hjemme i haverne. Og i modsætning til mange andre steder i landet, er komposten til fri afhentning året rundt fra vores genbrugspladser. Det er et sundt kredsløb, hvor affaldet – nu i form af kompostjord - bliver til næring for nye frugter, blomster og planter. Sidste år fyldte kunderne på genbrugspladserne deres trailere op med ca. 7.000 ton kompost, som har gjort nytte hjemme i regionens haver.
 
Læs mere om, hvordan du kan bruge vores kompost.



Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25 års jubilæum!



16. Den bliver tyndere i toppen!



Som tiden går, er der nogle, der bliver tyndere i toppen og bredere i bunden. Og når det gælder affaldspyramider, er det lige præcis sådan, det skal være!

Vi fortalte for en måneds tid siden, at affaldspyramiden er blevet udvidet med to lag i bunden gennem de sidste 10 år. Det er sket i takt med, at ambitionerne for vores affald er blevet større. De to nye lag i affalds-pyramiden er genbrug og forebyggelse. 

De to nye lag i pyramiden betyder dog ikke, at der er stilstand ovenover. Her sker der også ting og sager, og pyramiden bliver hele tiden tyndere i toppen. Der bliver hele tiden flyttet affald fra toppen og ned mod bunden. Fx bliver keramik, porcelæn og isoleringsmateriale ikke længere deponeret, men derimod genanvendt som isoleringsmateriale. Træ bliver ikke længere brændt, men genanvendt som spånplader. Og tøj bliver heller ikke brændt, men bliver solgt til genbrug eller omdannet til tekstilfibre. 

Pyramiden bliver altså tyndere og tyndere i toppen og bredere i bunden, og på den måde udnytter vi vores fælles ressourcer mere effektivt og reducerer derved miljøbelastningen. Aktuelt bliver kun ca. 4 % af vores affald deponeret. Tænk, hvis vi kunne skære det øverste lag af pyramiden og slet ikke deponere. 

Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25 års jubilæum!


15. Nogle gange går der ged i den!

At genbrugspladserne er en del af lokalsamfundet, hersker der ingen tvivl om. Men at genbrugspladserne også er udflugtsmål for omegnens dyrehold, er måske ikke helt til at tro på.

Ikke desto mindre skete det for et par år tilbage, at medarbejderne på Haslev Genbrugsplads fik besøg af naboens ged. Den var sluppet ud af sin indhegning, og syntes lige den ville slå et smut forbi småt brændbart. Eller var det nedfaldsfrugten i haveaffaldet, der lokkede?

Den fik i hvert fald skabt lidt røre på pladsen. Heldigvis kunne de snarrådige medarbejdere finde en metode til at få skræmt geden ud af pladsen og tilbage i sin rette fold.

Se filmen fra dengang, der gik ged i den på Haslev Genbrugsplads, på AffaldPlus’ YouTube-kanal:


Tillykke med genbrugspladsernes 25-års jubilæum – og hurra for vores snarrådige medarbejdere!

14. Hvad skal I dog bruge alle de containere til?
Hvad skal I dog bruge alle de containere til?

Den 4. maj 1991 var alle sejl sat i det daværende Suså Kommune. Suså Musikskole spillede op til fest, og en stribe lokalpolitikere var mødt frem. I dag var nemlig dagen, hvor den nye genbrugsplads på Håndværkervej skulle indvies.

Niels Bent har været ansat på pladsen lige siden, og han husker, hvordan politikerne var forundret over pladsens størrelse og alle de 11 containere, som var linet op – klar til at modtage affald: ”Hvad skal I dog bruge alle de containere til?”, spurgte de en smule skeptisk.

Det er nu 25 år siden - pladsen er udvidet 3 gange siden, og antallet af containere er steget til langt over 40. Det første år modtog pladsen ca. 1.000 tons affald - i dag er det 6.000 tons om året.

 ”Dengang havde vi et lille skur til vores ting, fortæller Niels Bent. ”I dag har vi en flot mandskabsbygning med køkken, omklædning og kontor. Og vi har fået pc. Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde for pc’en og se, om der er kommet vigtige mails.”

Det siger lidt om, hvordan tiderne har ændret sig. Pc’en er i dag et vigtigt redskab til at bestille tømninger, registrere affald og i det hele taget til at være i tæt dialog med de andre pladser og ledelsen. ”Man skal jo følge med tiden”, siger Niels Bent, som aldrig har fortrudt at skifte tilværelsen som murerarbejdsmand i København ud med en tilværelse som pladsmedarbejder på den lokale genbrugsplads. ”Jeg kender kunderne og møder dem også, når jeg er ude at handle. Jeg synes, det er hyggeligt”, slutter Niels Bent. 

Niels Bent har været ansat på Herlufmagle Genbrugsplads i 25 å. Han har været med til åbningen og 
udvidelserne og har oplevet, hvordan der stilles større og større krav til medarbejdernes kunnen indenfor bl.a. it.


Tillykke med genbrugspladserne!

13. I er hverdagens helte!

I er hverdagens helte

’Hvorfor kommer de her?’ 
Det var de ord, en nærmest vantro ung lettisk mand udbrød, da han og en gruppe andre unge fra Letland for 25 år siden gæstede en nyåbnet genbrugsplads i Slagelse. De kom til pladsen lige før åbningstid en lørdag, og bilerne holdt i en lang kø ned ad vejen – mange med trailere, og alle godt læsset. ’Får de penge for det?’, var hans næste spørgsmål, for hvorfor en masse mennesker ellers skulle stå tidligt op og bevæge sig ned på en plads med affaldscontainere, fattede den unge gut ikke meget af.

De unge letter var - kort efter murens fald - på studietur i det forjættede Vesten. Det skete på cykel, pressen fulgte deres tur rundt, og borgmestre på stribe bød dem velkomne. I Slagelse skulle de lære om bl.a. vores miljøløsninger. Deres forundring var stor, da de fik at vide, at folk skam kom frivilligt, at de oven i købet betalte til driften af genbrugspladsen over renovationsgebyret, og at mange faktisk kom adskillige gange om året.

Deja-vu i 2016 
Det hele gentog sig for nylig, da en delegation af højt rangerende embedsfolk fra Thailand besøgte AffaldPlus for at diskutere bæredygtighed. Som led i besøget indgik et besøg på Næstved Genbrugsplads – og så faldt næsten de samme ord igen: ’Hvorfor kommer alle disse mennesker her’?, spurgte de forundret, da de så kunderne vimse ud af bilerne og tømme deres trailere i affaldscontainerne.

Simpelthen fordi de er en del af hverdagens helte, kunne vi nu svare! Nemlig de helte, der holder ressourcerne i svæv og sikrer, at affaldet får nyt liv, og ikke bare ’kastes væk’. Det blev til mange milde smil og nogle fjerne blikke, der mere end viste, hvordan delegationens embedsfolk pludselig tænkte tilbage på de thailandske himmelstrøg – og på, hvordan de overhovedet kunne formå at skabe tilsvarende hverdagshelte i deres hjemland.

Tillykke med genbrugspladserne - og ikke mindst alle heltene!

Henrik Wejdling er udviklingskonsulent i AffaldPlus og har arbejdet med affald i mere end 25 år. Henrik deltog i begge de omtalte udenlandske besøg og har altså leveret indholdet til denne historie.

12. Vi er et trailerfolk



Der findes over 750.000 trailere i Danmark. Og de ca. 52.000 bor i vores område.

Der er sket en eksplosion i antallet af trailere de sidste 25 år. Ikke kun her, men i hele landet. Hvor der i 1993 (så langt går Danmarks Statistiks tal tilbage) var 229.872 trailere i husholdningerne, er der i dag 753.697. Kigger vi lokalt, var der i 1993 ’kun’ 11.633 trailere i AffaldPlus’ område, mens her i dag er 51.933 trailere. Det er en stigning på 346 %. Ser vi på hele landet, har stigningen ’kun’ været på 228 %.

Er man ikke selv den heldige ejer af en trailer, kan mange låne én. Det viser vores egne kundeundersøgelser. I 2015 svarede 48 % af vores kunder, at de selv ejede en trailer. 24 % svarede, at de har nem adgang til at låne én.

Vi er nemlig så flinke herude på landet. Og vi elsker at køre med trailer til genbrugspladsen!



11. Forestil dig en verden uden genbrugspladser

Forestil dig en gade med skidt og snavs liggende i rendestenen og bunker af affald foran hoveddøren. I mange lande i verden indsamler myndighederne kun det affald som bliver tilbage, når andre har taget, hvad der er noget værd. Private firmaer tager kun det, de nemt kan tjene penge på, og efterlader resten, hvor de kan komme af med det. Det vil sige skjult: På gader, stræder og i naturen.
 
Her skal myndighederne indsamle det. Og det er dyrt, fordi det ligger spredt rundt omkring. Næsten alt skal på en losseplads, fordi det ikke har nogen værdi. Det, der er tilbage, består af alt fra slagteriaffald, plastik og afbrændt elektronikskrot til stinkende husholdningsaffald og meget andet. Det kommer på åbne lossepladser og bliver til en stadigt større gene for menneskerne i nærheden. Lossepladserne forurener, smitter og er yngleplads for en lang række skadedyr.
 
I Danmark udnytter vi ressourcerne i affaldet bedst muligt ved at gøre materialerne brugbare igen. Jo bedre vi bliver til det, jo bedre og renere bliver vores miljø. Vores genbrugspladser og vores indsamlingssystemer er et gode som alle danskere har været med til at skabe - og det er faktisk guld værd. Tænk, hvor meget vi har rykket os på de sidste 25 år. Og lad os håbe, den udvikling også kommer til de lande i verden, hvor den i dag mangler.
 
Tue Olsen, udviklingskonsulent i AffaldPlus, har tidligere arbejdet med affald i østen. Se denne lille dias med billeder fra et kontinent, hvor genbrugspladser er en mangelvare!



10. Kært barn har mange navne



Den plads, vi i dag kender som genbrugspladsen, har haft mange forskellige navne gennem tiden. I hvert fald i folkemunde. Fx hedder den hos mange ”lossepladsen” eller ”losseren”. Man hører den også ofte omtalt som ”forbrændingen”, ”containerpladsen” eller ”omlasteren”. Alle har de en snert af fordums tider i sig, hvor affaldet blev blandet sammen, og meget blev kastet i et hul eller brændt.

I AffaldPlus kalder vi dem for genbrugspladser. Det gør vi for at signalere, at her bliver affaldet genbrugt og genanvendt. Det kan derfor godt skurre lidt i ørerne, når nogen kalder vores genbrugspladser for ”losseren”. For det er faktisk kun 4 % af affaldet, der i dag ender på lossepladsen. 

Men det ved de fleste vist godt. Og derfor kan man i virkeligheden kalde pladserne, hvad man vil, så længe vi er enige om, at affaldet skal sorteres og genbruges:)

God tur til genbrugspladsen – og tillykke med dem...


9. Mest af det fra bunden

Siden genbrugspladsernes start har det været medarbejdernes vigtigste opgave at få sendt affaldet til genanvendelse. Det blev illustreret i en affaldspyramide inspireret af den populære kostpyramide; her kan selv ret små børn fortælle, ”at vi skal have mest af det fra bunden”.

Men i løbet af de sidste ca. 10 år er der tegnet hele to nye bunde på vores affaldspyramide: I takt med nye nationale målsætninger og direktiver fra EU har forebyggelse af affald nu fået den fremmeste placering: Vi skal simpelthen helt undgå at lave affald. Fx ved at købe mindre og sige nej tak til reklamer. Næstbedst er nu direkte genbrug, som når vi køber ind i genbrugsbutikker eller lader andre arve vores ting.

Med de nye målsætninger har vores genbrugsvejledere fået nye arbejdsopgaver. Det er dog begrænset, hvad de kan gøre for at få danskerne til at undgå affald - andet end at oplyse og opfordre. Til gengæld har vores medarbejdere en stor rolle, når det gælder direkte genbrug. Det er jo dem, som hver dag ser, når gode ting havner i de forkerte containere. Derfor henter de i dag ting op af containerne og flytter dem fra genanvendelse, forbrænding og deponi over til direkte genbrug - og altså til et nyt liv hos andre. Fx den Ikea-reol du købte sidste år, men som aldrig rigtig passede ind. Eller den tre-hjulede cykel, som dine børn er vokset fra.

På den måde flytter vi rigtig meget affald nedad i affaldspyramiden, så vi hver dag "får mest af det fra bunden". Det er sundt og godt for os alle!

Læs mere om, hvordan vi giver ting nyt liv.

Hiv i 'slideren' på billedet herover og se, hvordan affaldspyramiden har ændret sig de sidste 10-15 år.


Store Genbrugsdag – for 13. år i træk!



På lørdag holder vi Store Genbrugsdag på vores genbrugspladser, og det er faktisk 13. år i træk, at vi kan slå dørene op for den begivenhed. Store Genbrugsdag opstod i de vestsjællandske kommuner tilbage i 2004 og var dengang oprindelig tænkt som en slags ”åbent hus”-arrangement for genbrugspladserne.

Åbent hus på en genbrugsplads? Come on – der er jo åbent hver dag, så hvorfor dog det?

Jo, tanken var at indbyde kunderne til en dag, hvor der var ekstra god tid til at få sig en kop kaffe og en snak om affald, miljø og genbrug, både med medarbejderne og med de naboer, man ofte møder, når man er på genbrugspladsen. Tidligere holdt vi en årlig kompostdag, men eftersom vi jo har gratis kompost hver dag året rundt, ville vi nu sætte fokus på genbrug og sortering – og udnytte det faktum, at genbrugspladserne jo er ”stedet, hvor folk mødes”.

Og det koncept har vist sig at være bæredygtigt. I hvert fald bredte ideen sig i 2007 til Næstved og Vordingborg, og for hvert år har vi haft flere og flere besøgende på Store Genbrugsdag. I begyndelsen var der omkring 500 besøgende til Store Genbrugsdag, mens vi i dag anslår, at ca. 5000 mennesker lægger vejen forbi et af vores arrangementer.

I de sidste mange år har vi skabt plads til loppemarked på Store Genbrugsdag, og det er virkelig noget, der kan trække folk af huse. Der vil være ca. 250 private loppestande fordelt på de 6 pladser, og spejderne kommer og laver aktiviteter i Næstved, Rønnede og Vordingborg.

AffaldPlus har igennem alle årene sørget for lidt godt til ganen til de mange besøgende – nogle år pølser og fadøl – men i de senere år er vi blevet mere bevidste om at gennemføre arrangementet på en (lidt) sundere og mere bæredygtig måde. Så i år vil vi servere økologisk kaffe, saft, kage og dele en grøn og spirende gave ud til børnene. Dertil kommer konkurrencer, hvor man kan være heldig at vinde et gavekort til vores PlusButikker.

Hvis du har lyst, så lad os mødes på lørdag i Ringsted, Rønnede, Næstved, Slagelse, Sorø eller Vordingborg….



7: Genbrug bliver digitalt



Affald og genbrug er nok noget af det mest jordnære man kan komme i tanke om. Men også genbruget er blevet digitalt i løbet af genbrugspladsernes 25 år. Affaldsselskabet KAVO fik sin første hjemmeside med åbningstider og en sorteringsvejledning i 1998, og snart fulgte andre efter. I dag er det fast rutine for mange, at tjekke åbningstider og sorteringsvejledning, inden man kører på genbrugspladsen.
 
Kunderne ser næsten 2.000 sider om dagen på affaldplus.dk, og siderne som viser genbrugspladserne og deres åbningstider er langt de mest populære. Særligt omkring helligdagene er der mange, som lige skal sikre sig, at genbrugspladsen holder åbent, inden de kører hjemmefra. Således er årets foreløbige topscorer Skærtorsdag, den 24. marts, hvor 9.752 sider blev vist på affaldplus.dk. 


6: ”Før kørte man på lossepladsen”


Kurt Munkholm var den første medarbejder på Sorø Genbrugsplads, dengang den åbnede. I de første par år passede han pladsen alene, men i takt med at der kom flere kunder og mere affald, måtte der flere ansatte til.
 
Besøgstallet var 10.000 det første år, og der blev afleveret ca. 1.000 tons affald. Begge dele steg støt med 10 % om året de følgende år. Genbrugspladsen blev altså hurtigt en succes – også selvom kunderne skulle lære at sortere deres affald.
 
”Før kørte man jo bare alt på lossepladsen”, fortæller Kurt. ”Her kunne man aflevere en trailerfuld skrald for en 20’er, og så blev det dumpet i et hul. Da genbrugspladsen åbnede, måtte vi jo lære folk, at nu skulle affaldet sorteres. Men det gik nu også meget godt”.
 
Sorø Genbrugsplads havde i starten 11 containere. I dag er der over 40 forskellige containere, og den store genbrugsprocent vidner om, at Kurt og hans mange kolleger har været gode til at lære fra sig!

Kurt er i dag pensioneret, men er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening og i Røde Kors. Han bor i Sorø og kører ofte en tur forbi genbrugspladsen på Metalvej og hilser på sine gamle kolleger.


5: Åben altid - næsten da
 



I starten havde vores genbrugspladser ikke meget åbent. Typisk kun et par dage om ugen – hvis altså ikke det var vinter, for så var der kun åbent lørdag! Sådan er det ikke mere. 

Man fandt ret hurtigt ud af, at der var behov for flere åbningstimer. Så i løbet af 90’erne fik de store genbrugspladser udvidet bemandingen og kom op på ca. 30 åbningstimer ugentligt.

I dag er der sket en yderligere udvikling i servicen, så vi nu har fordoblet genbrugspladsernes åbningstider. Nu kan du komme af med affald fra morgen til aften alle ugens dage. 66 timer ugentligt holder vores største pladser åbent. Og med undtagelse af nogle enkelte helligdage har genbrugspladserne faktisk åbent året rundt. 

Derudover har vi fået døgnåbne haveaffaldspladser i hele vores område. Så hvis du en sen nattetime ikke kan sove, og du har en helt utrolig trang til at klippe hæk og køre haveaffaldet væk fra matriklen, så er det nu faktisk også en mulighed! I hvert fald er det fint med os – men måske skal du lige cleare den af med naboen først!

Tillykke til os alle sammen med genbrugspladserne - og haveaffaldspladserne...


4: Mere og mere affald



I 1991 indsamlede vi 20.000 tons affald på genbrugspladserne. I dag får vi 175.000 tons om året.
 
Der var i mange år en tæt sammenhæng mellem den økonomiske aktivitet i vores samfund og produktionen af affald. Men heldigvis genbrugte vi mere og mere af affaldet.
 
Når mængden af affald til genbrugspladserne er steget så meget, som den er, skyldes det til en vis grad, at den økonomiske vækst i vores samfund har medført mere affald, men det skyldes først og fremmest, at vi genbruger en langt større del af affaldet i stedet for at aflever det på lossepladsen eller til forbrænding.

Tillykke til os alle sammen med genbrugspladserne!


3: Affaldet sorteres - mere og mere!



I 1991 var der containere til 11 forskellige slags affald på genbrugspladserne. I dag indsamler vi mere end 50 forskellige typer affald for at kunne genbruge materialerne bedst muligt.

Da de første genbrugspladser blev etableret, sorterede man affaldet i de typer, som man havde meget af, og som det var forholdsvis nemt at sortere fra. Det var fx metal, glas og papir, som blev sorteret fra til genbrug i stedet for at blive brændt eller kørt på lossepladsen.

De mange nye typer affald, som vi i dag sorterer fra, er udtryk for at vi er blevet bedre til at genbruge forskellige materialer. Det gælder for eksempel elektriske apparater, som de fleste af os dagligt bruger. Når de er slidt op og bliver afleveret på genbrugspladsen sker det som flere forskellige typer affald; Batterier, Lysstofrør og pærer, Kabler, Printerpatroner, Skærme og monitorer, Små husholdningsapparater og Store husholdningsapparater.

Jo bedre vi sorterer affaldet, når vi afleverer det, jo bedre kan man genbruge materialerne i affaldet, og jo bedre beskytter vi miljøet mod de farlige stoffer, som affaldet også kan indeholde. Mange benytter sorteringsvejledningen på affaldplus.dk/sorter-dit-affald, når de pakker traileren, og på pladsen er vores genbrugsvejledere klar til at hjælpe med at finde den rigtige container.

Se forandringen!
Prøv at se, hvordan en typisk genbrugsplads så ud i 1991 i forhold til i dag: Træk i 'håndtaget'



2. En del af hverdagen - og mere besøgt end svigermor!
I 1991 havde vores genbrugspladser ca. 400.000 besøg. I dag har vi 1,9 mio. kunder om året.  Tallene for 1991 er cirkatal baseret på bl.a. kundeundersøgelser, for dengang var vores genbrugspladser ikke så veludviklede, at der var opsat tællesystemer. Men der er vist ingen tvivl om, at brugen af genbrugspladserne er vokset eksplosivt - med hele 375 % på 25 år eller med 19 %-point om året.

For rigtig mange mennesker er genbrugspladserne blevet en fast del af de ugentlige og månedlige rutiner. Og for nogle endda de daglige rutiner. Det er her, håndværkeren slutter sin lange arbejdsdag med at aflevere affald fra dagens arbejde. Og det er her, familien ånder lettet op, når de efter en dag i haven slutter arbejdet af med at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Med god samvittighed både over det veludførte arbejde derhjemme og over at kunne komme af med affaldet på en miljørigtig måde. 

2 ud af 3 borgere i vores område kommer på genbrugspladserne mindst en gang om måneden, og dermed kan man vist godt sige, at genbrugspladserne er blevet en del af vores hverdag. Mange kommer oftere på en genbrugsplads, end de kommer på andre offentlige steder som fx på biblioteket eller i biografen. Og mon ikke også mange kommer oftere på genbrugspladsen, end de besøger svigermor? Det sidste kan vi naturligvis ikke vide, men der er da grundlag for en vis sammenligning mellem de to begivenheder: Man ville hellere noget andet , men det giver så god samvittighed, når det er overstået!

Tillykke til os alle sammen med genbrugspladserne!


 

1. 25 år og mere genbrug end nogensinde!
I år er det 25 år siden, at genbrugspladserne, som vi kender dem i dag, blev etableret. De to affaldsselskaber KAVO og FASAN, som jo fusionerede til AffaldPlus i 2010, etablerede i starten af 90'erne mange af de pladser, vi kender i dag, og der blev indført éns sorterings-koncepter og fælles drift. Det blev starten på en sand genbrugsbølge i Syd- og Vestsjælland, som faktisk ikke har lagt sig endnu. Tværtimod er bølgen bare blevet større og større.

Vores data fra de første år med genbrugspladserne viser, at man dengang kunne sende ca. 40 % af det indleverede affald til genbrug. Det tal er steget lige siden, og i 2015 sætter vi rekord med hele 82 % genbrug!

Det er ikke mindst de gode kunder på genbrugspladserne, som er årsag til de fine resultater: Der sorteres flittigt, og er man i tvivl, kan man jo spørge sig frem. Det er lige præcis, sådan det skal være, for sammen skaber vi de gode resultater til gavn for miljøet.

Tillykke til os alle sammen med genbrugspladsernes 25 års jubilæum!
 




 
Opdateret 11. september 2017