2016-04-29

Bestyrelsesmøde 29. april 2016 kl. 10.00, Ved Fjorden 20 "Mødelokale1"
Opdateret: 25. november 2016

Mødedeltagelse / Afbud

Bestyrelsen: Niels O. Pedersen, Villum Christensen, Benny Christensen, Klaus Hansen, Poul A. Larsen, Jørn Elo Hansen, Ivan Hansen, Per Hovmand, Jørgen Egede Johannessen, Thor Temte og Elmer Jacobsen

Kurt Munck er den 17. april afgået ved døden. Martin Hillerup er indtil videre suppleant.

Afbud: 

 

Pkt. 1. Godkendelse af protokoludskrift fra sidste møde (B)

J.nr.: 00.01.00A10-0001/2013
Sagsnr.: 6628


Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Godkendt.

 

Pkt. 2. Godkendelse af dagsorden (B)

J.nr.: 00.01.00A10-0001/2013
Sagsnr.: 6628


Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Pkt. 4. udsættes til senere behandling.

 

Pkt. 3. Årsrapport 2015 (B)

J.nr.: 00.01.00S08-0001/2016
Sagsnr.: 6819


AffaldPlus kommer ud af 2015 med et større overskud end budgetteret.

AffaldPlus’ resultat for året med et overskud på 9,5 mio. kr. er væsentligt bedre end det budgetterede overskud. Det er yderst glædeligt at konstatere, at alle vores afdelinger viser tilfredsstillende resultater.

Udvikling i aktiviteterne og økonomiske forhold

Årets resultat udviser som nævnt et overskud på 9,5 mio. kr., mens budgettet viste et forventet overskud på 2,9 mio. kr.
 
Det økonomisk største område - Energiafdelingen - viser et overskud på 7,0 mio. kr., hvilket er på niveau med sidste år og væsentligt bedre end det budgetterede overskud.

Afdelingens energiindtægter vedrører dels varmeindtægter for energiproduktion på de to forbrændingsanlæg og dels el-indtægter fra anlægget i Næstved. El-indtægterne er steget, både i forhold til sidste år og i forhold til budgettet, hvilket skyldes stigende el-produktion og stort set uændrede elpriser. I forhold til sidste år er indtægterne steget med ca. 2,3 mio. kr. De forøgede el-indtægter påvirker også varmeprisen, idet indtægterne deles med varmekunderne.

Varmepriserne er direkte relateret til energiafdelingens indtægter og omkostninger i øvrigt, og det noteres med tilfredshed, at varmepriserne for begge forbrændingsanlæg er væsentlig lavere end sidste år. Varmeprisen i Næstved er reduceret fra ca. 109 kr./GJ til ca. 92 kr./GJ. I Slagelse er varmeprisen reduceret fra ca. 80 kr./GJ til ca. 59 kr./GJ. Begge varmepriser er væsentligt under de for året gældende prislofter. De reducerede omkostninger dækker ligeledes over reduktion i afgifterne.
 
For genbrugspladserne er der tale om en forventet reduktion i overskuddet, idet taksten for husholdningernes benyttelse af genbrugspladserne er reduceret med ca. 3 %. Desuden er indtægterne for salg af jern og metal reduceret – også mere end budgetteret. Afdelingens samlede omkostninger er stort set på niveau med sidste år.
 
Genbrugsterminalen med salg af pap, papir og plast til oparbejdning viser et underskud på ca. 2,3 mio. kr., hvilket udelukkende skyldes ekstraordinær nedskrivning af anlægget som følge af fremtidig reduceret anvendelse. Anlægget kan/må fremadrettet ikke anvendes til modtagelse af erhvervsaffald.
 
deponi- og komposteringsområdet er resultatet på ca. 2,9 mio. kr. på niveau med sidste år. Det uændrede resultat skyldes styring af omkostningerne og fremkommer trods vigende mængder.
 
Den samlede omsætning er reduceret i forhold til sidste år, hvilket i overvejende grad kan henføres til det vigende energisalg. Der er dog ligeledes tale om reducerede affaldsgebyrer, som i overvejende grad kan henføres til Energiafdelingen. De reducerede gebyrindtægter for Energiafdelingen, mere end opvejes af forøget afgiftsrefusion som følge af tilbageførte mængder fra mellemdeponi.

De samlede produktionsomkostninger inkl. afskrivninger reduceres i forhold til sidste år, idet de væsentligste afvigelser vedrører omkostninger til affaldsbehandling med næsten 9 mio. kr., omkostninger til gas inkl. afgifter på ca. 7,7 mio. kr. samt afgifter med ca. 18,3 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at et beløb på ca. 7,4 mio. kr. kan henføres til afgiftsrefusioner vedrørende tidligere år. Ud over disse omkostningsreduktioner er der tale om stigende vedligeholdelsesomkostninger på ca. 9,2 mio. kr. samt forøgede afskrivninger med ca. 5,9 mio. kr.

De samlede fællesomkostninger er steget i forhold til sidste år og vedrører administrationsomkostningerne. Af de stigende administrationsomkostninger kan ca. 1 mio. kr. henføres til lønninger samt yderligere ca. 0,9 mio. kr. til øvrige administrationsomkostninger, hvor den største omkostningsstigning vedrører it-området.

For de finansielle poster konstateres en mindre indtægt i de finansielle indtægter som følge af negativ kursregulering. I forhold til sidste år er kursreguleringen ca. 1,4 mio. kr. mindre. De finansielle omkostninger reduceres med ca. 2,1 mio. kr. som følge af det fortsatte vigende renteniveau.

Ud over årets overskud på 9.5 t.kr. påvirkes ”hvile-i-sig-selv-kapitalen” positivt af kursreguleringen på indgåede renteswap med 10.8 t.kr.

Samlet forbedres ”hvile-i-sig-selv-kapitalen” med 20.3 t.kr.

Der er ikke efter regnskabsårets udløb indtruffet begivenheder, som væsentligt ville kunne påvirke selskabets finansielle stilling.

Der er ingen usædvanlige forhold eller væsentlig usikkerhed i forbindelse med indregning og måling, end hvad der er normalt for branchen.

Der afholdes ikke omkostninger til forskning og udvikling.

På bestyrelsesmødet vil revisor ligeledes være til stede og gennemgå uddrag af det samlede regnskabsmateriale, idet revisor primært vil fokusere på gennemgang af revisionsprotokollen.

Revisionsprotokollat af 29. april 2016 samt revisionsprotokol for 2015 fremsendes særskilt til bestyrelsen.

Bilag 1: Årsrapport 2015.
Bilag 2: Oversigt over afsluttede anlægsarbejder.

Præsentation: Årsrapport 2015.

Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Årsrapporten blev godkendt.

 

Pkt. 4. Revision af udviklingsplan for PlusButikker og associerede aktiviteter (B)

J.nr.: 07.59.00G01-0002/2014
Sagsnr.: 6663


Bestyrelsen vedtog på juni-mødet 2014 en plan for udvikling af PlusButikker og associerede aktiviteter. Beslutningen tyder bl.a. at der med udgangen af 2017 skal være etableret 5 butikker i nærmere definerede byer – ligesom der skal ske en udvikling på en række associerede aktiviteter, herunder upcycling af affald, afholdelse af byttemarkeder, samarbejde med jobcentrene, udvidelse af butiksområdet med webshop og auktion mv.
 
I de 3 første år - 2013-2015 - har indsatsen på butiksområdet medført en stigende beskæftigelse, øget genbrug og en positiv samlet balance. Med udgangen af 2015 beskæftigede området 7 årsværk, der er solgt 450 ton varer, vi havde en omsætning på kr. 3,2 mio. kr. og et overskud på ca. 0,1 mio. kr. Den solgte varemængde vurderes at repræsentere en sparet affaldsdannelse på mere end 9.000 ton (den økologiske rygsæk).
 
Ændret grundlag
Der har siden medio 2015 været arbejdet på etablering af en PlusButik i Slagelse, hvor der er op til flere konkrete placeringsmuligheder. Arbejdet med etablering af en PlusButik i Ringsted er ikke genoptaget, siden arbejdet blev stoppet bl.a. som følge af fund af fortidsminder i jorden.
 
Siden beslutningen i 2014 er der sket en udbredelse af dele/bytte/spare adfærden. Bl.a henvises til følgende:
  • Nye digitale platforme (fx afhent.dk, nabo-skab.dk, dytbyt.dk osv.)
  • Udbredelse af professionelle loppemarkeder (fx Kirppu)
  • Flere tv-udsendelser om genbrug og ”gode fund”
  • Reparationsvideoer på youtube.  
Ydermere ventes et regeringsudspil på en strategi for deleøkonomi, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har varslet her i foråret. Samlet set vurderes det at påvirke mængden af affald fra genbrugspladserne, som kan forberedes til genbrug og dermed som varer i PlusButikker og PlusMarkeder.
 
Det er derfor usikkert om der fortsat er grundlag for målene i udviklingsplanen herunder den forholdsvis hurtige udrulning af nye PlusButikker. Det kunne i stedet - for en periode - overvejes om udbredelse af PlusMarkeder, er et mere økonomisk sikkert valg.
 
Økonomi
Der lægges således op til at fortsætte etableringen af en PlusButik i Slagelse, mens etablering af egentlige butiksfaciliteter i Ringsted og i Vordingborg udskydes på ubestemt tid, bl.a. for at reducere anlægsbudgettet med 4,8 mio. kr. i forhold til en PlusButik i Ringsted.

Bilag: PlusButikker og associerede aktiviteter.

Indstilling:
  • Der etableres en PlusButik i Slagelse hurtigst muligt
  • Planen for etablering af PlusButik i Ringsted udsættes og erstattes med etablering af et PlusMarked, herunder at reducere anlægsbudgettet med 4,8 mio. kr. i forhold til en PlusButik
  • Der arbejdes fortsat med udvikling af associerede aktiviteter som beskrevet i bilag til sagen
Beslutning:
Punktet udsat.

 

Pkt. 5. Budget og takster 2017 samt budget for overslagsårene 2018-2020 (B)

J.nr.: 00.01.00S55-0001/2016
Sagsnr.: 6827


Budgettet for 2017 viser et underskud på 3.753 t.kr., idet budgetmaterialet i øvrigt er tilstræbt med høj grad af nøjagtighed for såvel drifts- som anlægskonti.
 
Til budgettet kan knyttes følgende væsentlige budgetforudsætninger:
 
  • Budgettet er udarbejdet i henhold til den på budgettidspunktet gældende lovgivning samt kendte fortolkninger heraf.
 
  • Lønudviklingen for 2017 er baseret på lønningerne for december 2015, tillagt regulering for år 2016 på i alt 1,90 % og år 2017 med 2,32 % (fordelt over året).
 
  • Afskrivningerne er beregnet ud fra de af bestyrelsen vedtagne afskrivnings- og vurderingsprincipper.
 
  • Varmepriserne for såvel Næstved som Slagelse Forbrændingsanlæg er medtaget under hensyntagen til omkostningsægte priser, kontraktpriser samt prislofter. Der er udarbejdet særskilte varmebudgetter og dermed varmepriser for begge forbrændingsanlæg.
 
  • Næstved Varmeværk har opsagt aftalen om levering af varme fra 1/1 2016. Igangværende kontraktforhandlinger er endnu ikke afsluttet.
    Fælles prisloft for levering af varme er med virkning fra 1/1 2016 væsentligt nedsat i forhold til tidligere år. Det nye reducerede prisloft er anvendt i Næstved, idet der dog er søgt dispensation herfor. Der er ligeledes søgt om dampprisloft i Næstved, som tilfældet allerede er for Slagelse.
 
  • Den samlede varmeafsætning på Slagelse Forbrændingsanlæg budgetteres til 385.200 GJ.
    For Næstved Forbrændingsanlæg budgetteres med en varmeafsætning på 774.000 GJ.
 
  • De beregnede varmepriser er på nuværende tidspunkt for Slagelse under varmeprisloftet, men for Næstved over varmeprisloftet. I Næstved budgetteres varmeprisen til 75 kr./GJ og i Slagelse til ca. 68,94 kr./GJ.
 
  • I forhold til de igangværende sager i Energitilsynet og Energiklagenævnet samt i retssystemet (mod Skatteministeriet) er de økonomiske konsekvenser ikke indregnet i budgettet.
 
  • Forrentning af optagne lån tilhørende renteafdækning medtages med renter i henhold til de senest kendte renteaftaler.
 
  • Affaldsmængderne er budgetteret til:
    • Forbrændingsanlæggene inkl. biobrændsel, 141.500 tons
    • Forbrændingsanlæggene, importeret affald 15.000 tons
    • Deponeringsmængder, 16.700 tons
    • For haveaffald, kompostering og biobrændsel forventes mængder på 52.450 tons
    • Afsat kompostmængde, 9.000 tons
    • Behandlede mængder i Genbrugsterminalen, 14.972 tons.
 
  • Taksterne for budget 2017, er i forhold til revideret budget 2016 stigende på haveaffald og ikke brændbart (deponi), mens der for de kommunespecifikke ydelser er en reducering i taksten. 

    Det skal bemærkes, at der som følge af kørselsudligning vil være tale om differentierede takster mellem kommunerne. Kørselsudligningen er fra 1. januar 2014 indført for samtlige kommuner, for takster på forbrændingsanlæg samt miljø- og komposteringsanlæg. 
I forhold til 2016 er taksterne ændret således:
  • Forbrændingen - uændret
  • Deponi - stigende (inkl. afgift) med kr. 20 fra kr. 1.116 til kr. 1.136
  • Komposteringsanlæg
  • Haveaffald - stigende med kr. 5 fra kr. 175 til kr. 180
  • Genbrugspladserne - uændret
  • Kommunespecifikke ydelser - faldende med 0,49 kr./indbygger til kr. 21,00
  • For genbrugsterminalen er priserne markedsafhængige og forventes svagt faldende.
 
  • Driftsbudgetterne for overslagsårene 2018-2020 er medtaget og fremskrevet med KL’s fremskrivningsprocent på 2,0 % i forhold til budget 2017, hvor budgettal på nuværende tidspunkt ikke er kendt.
 
  • Pengestrømsbudgetterne er baseret på driftsbudgetterne samt investeringsaktiviteten i årene.
 
  • På Slagelse Forbrændingsanlæg er der medtaget nye investeringer, så anlægget kan forlænges til år 2030. Der indledes drøftelser med SK Forsyning herom.
 
  • Energi Fyn har pr. 1.januar 2016 lejet sig ind på grunden Ved Fjorden 13 i Næstved.
 
I forbindelse med budgettet for 2017 opdateres afskrivnings- og vurderingsprincipperne.
 
Budgettet vil blive gennemgået på bestyrelsesmødet.
 
Bilag 1: Budget 2017.
Bilag 2: Ajourførte afskrivningsprincipper.

Præsentation: Budget 2017.

Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Godkendt.

 

Pkt. 6. Økonomirapport pr. 29. februar 2016 (B)

J.nr.: 00.01.00S55-0001/2015
Sagsnr.: 6723


Perioderegnskabet for nævnte periode viser et overskud på t.kr. 4.465.
 
Det periodiserede budget viser et overskud på t.kr. 6.997 medens den tilsvarende periode sidste år viser et overskud på t.kr. 6.424.
 
I perioderegnskabet er medtaget beregnede varmepriser for forbrændingsanlæggene i Næstved og Slagelse, hvilke beløb er indregnet i regnskabet uden hensyntagen til opkrævede acontopriser.
 
I perioderegnskabet indgår ikke periodisering af omkostningerne, forskydning i feriepenge- og pensionshensættelse samt forskydning i hensættelse til retableringsforpligtelse for deponierne.
 
Årsbudgettet er periodiseret indenfor de væsentligste områder baseret på historiske data. Periodisering er foretaget for forbrændingen, deponi og genbrugspladsområdet på indtægtssiden samt affaldsbehandlings- og produktionsomkostninger. Der er benyttet forskellige fordelinger på afdelingerne.
 
Budgetafvigelser skal vurderes under hensyntagen til den begrænsede regnskabsperiode, samt at vi i øvrigt kvartalsvis registrerer adskillige interne fordelinger.
 
Til regnskabet kan knyttes følgende kommentarer:

Omsætning:
Den samlede omsætning er 3,6 mio. kr. mindre end det fordelte årsbudget. Afvigelsen kan primært henføres til energisalget samt reducerede affaldsgebyrer. Af den samlede gebyrnedgang på 3,5 mio. kr. kan ca. 1,7 mio. kr. henføres til energiafdelingen, hvor gebyrnedgangen opvejes af øgede refusioner hidrørende for tilbageførte mellemdeponerede affaldsmængder på 2,2 mio. kr. Den resterende gebyrnedgang kan henføres til deponiområdet med 0,9 mio. kr. og haveaffald med andre 0,9 mio. kr. For den korte regnskabsperiode kan/vil vejret have forholdsvis stor effekt på gebyrindtægterne.
 
Indtægter for salg af varme er direkte relateret til omkostningerne, hvorfor vigende omkostninger umiddelbart medfører reducerede energiindtægter. I perioden har den milde vinter og den implementerede røggaskondensering fuldstændig fjernet brugen af gas og dermed reduceret varmeprisen yderligere.
 
Sammenlignes energisalget med sidste år skyldes det vigende energisalg vigende omkostninger (for perioden).
 
Produktionsomkostninger:
De samlede produktionsomkostninger andrager ca. 0,5 mio. kr. mindre end budgetteret, og samtidig ca. 0,1 mio. kr. mindre end sidste år. Igen er det vigtigt at påpege, at der blot er tale om 2 måneders drift.
 
Af budgetbesparelsen for maskiner og materiel kan ca. 0,5 mio. kr. henføres til energiområdet, hvor der er brugt mere på vedligeholdelse af turbine etc. men mindre på ovnlinjerne. For genbrugspladserne er der tilsvarende tale om en budgetmæssig besparelse på ca. 0,5 mio. kr. primært grundet reduceret indkøb af containere og komprimatorer.
 
For øvrige produktionsomkostninger kan budgetoverskridelsen primært henføres til energiafdelingen, hvor der er tale om en budgetoverskridelse for afgifterne. Det skal bemærkes, at der er budgetteret med nedsættelse af nox-afgiften med virkning fra 1. juli.
 
Fællesomkostninger:
De administrative omkostninger er ca. 0,6 mio. kr. under periodebudgettet.
 
Der er ikke tale om enkelte større afvigelser.
 
Finansielle poster:
Renter af optagne lån med tilhørende renteafdækninger betales kvartalsvis, hvorfor perioden ikke indeholder renteomkostninger.
 
Afkast af værdipapirbeholdning har ikke givet renter i kvartalet.
 
Økonomirapporten vil blive gennemgået på bestyrelsesmødet.

Bilag: Økonomirapport pr. 29. februar 2016.

Præsentation: Perioderegnskab pr. 29. februar 2016.

Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Godkendt.

 

Pkt. 7. Affaldsvarmeprisloftets udfordringer (E)

J.nr.: 07.04.00.G01-0001/2016
Sagsnr.: 6828


Af AffaldPlus’ "Strategi 2024” fremgår:
 
at AffaldPlus ønsker at udvikle produktion af energi på et bæredygtigt grundlag, samt
at AffaldPlus skal søge, at få så meget energi ud af affaldet som muligt.
 
På affaldsenergianlægget i Næstved omsættes hovedparten af energien i affaldet til fjernvarme og en mindre del til el.
 
I 2014, da bestyrelsen besluttede AffaldPlus’ Strategi 2024, fik energiafdelingen dækket omkostningerne til varmeproduktion ved betaling fra Næstved Varmeværk (NV). Dette skete i henhold til den - af Energistyrelsen - godkendte omkostningsfordelingsnøgle, som foreskriver, at 60 % af de samlede omkostninger betales af fjernvarmemodtagerne og 40 % af affaldsleverandørerne.
 
Prisen på affaldsbasseret fjernvarme er reguleret af et prisloft, som fastsættes af Energistyrelsen, for et år ad gangen.
 
Oktober 2015 meddelte Energistyrelsen, at prisloftet for affaldsvarme i Næstved for 2016 er kr. 75,-/GJ.
 
Ved bestyrelsens vedtagelse af budget 2016 den 11. december 2015, androg den omkostningsbasserede fjernvarmepris fra Næstvedanlægget ca. kr. 88,-/GJ.
 
Når den omkostningsbestemte varmeprispris er højere, end den pris som vi lovligt kan opkræve hos varmekunderne, lider selskabet altså et tab, som skal dækkes på anden vis.
 
Administrationen har på baggrund af ovenstående vurderet på mulighederne for at driftsoptimere anlægget i Næstved, for ad denne vej at kunne sænke den omkostningsbestemte enhedspris og derved minimere skadesvirkningen af det prisloft, som administrationen i øvrigt finder urimeligt.
 
På bestyrelsesmødet vil to alternative driftsmodeller blive præsenteret samt de afledte økonomiske og miljømæssige konsekvenser gennemgået.

Indstilling:
Til vurdering.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt. 8. Aftale indgået med Næstved Varmeværk om økonomiske mellemværender (E)

J.nr.: 86.00.G01/2011-102
Sagsnr.: 4925


Administrationen har den 18. april indgået den vedhæftede aftale med Næstved Varmeværk.
 
På tidspunktet umiddelbart før indledningen af voldgiftssag samt inkassosag for nye manglende betalinger er det lykkedes at opnå enighed om afregning af de fleste af vores tilgodehavender, idet der dog fortsat udestår forhold som afventer Energitilsynets, respektive Energiklagenævnets afgørelser.
 
Samtlige punkter i den indgåede aftale er opfyldt den 21. april, idet de aftalte betalinger fra Varmeværket er indgået på vores bankkonto dags dato.
 
Administrationen vil orientere om status på bestyrelsesmødet.

Bilag: Aftale af 18. april 2016 med Næstved Varmeværk.

Indstilling:
Til efterretning.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt. 9. Samarbejde med ejerkommunernes jobcentre (E)

J.nr.: 81.00.G01/2010-172
Sagsnr.: 4577


AffaldPlus og de 6 kommunale jobcentre har samarbejdet om at øge anvendelsen af AffaldPlus som én af jobcentrenes jobtræningscentre. Målet har været én fælles virksomhedscenteraftale, hvor samarbejdet optimeres således, at flest mulige relevante praktikanter kunne jobtrænes og dermed optimere den enkeltes mulighed for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.
 
Baggrunden har været det strategiske mål (4,7) jf. Plan 2015-2018, som bestyrelsen tidligere har valgt at prioritere. Målet er formuleret således: AffaldPlus indgår i samarbejde med de kommunale jobcentre og andre relevante aktører om at udnytte AffaldPlus´ aktiviteter til at skabe sociale arbejdspladser samt opkvalificere eller give jobmulighed for borgere, der har svært ved at fastholde eller få en position på arbejdsmarkedet. 
 
For AffaldPlus har målet ved én fælles virksomhedscenteraftale været følgende:
  • Én fælles aftale således at administrationen af samarbejde kunne optimeres
  • At optimere belægningsprocenten i forhold til det mulige antal placeringer, som lovgivningen rummer mulighed for
  • Fælles kriterier for udvælgelse af mulige kandidater, økonomiske vilkår for beklædning/sko samt uddannelse af praktikanten
  • Minimumsperiode for praktikanter
  • Fast aftale om mentorstøtte fra AffaldPlus såfremt det måtte skønnes at være nødvendigt i forhold til den enkelte praktikant
  • Fordeling af ”placeringer” i henhold til ejerkommunernes vægt jf. vedtægterne.  
Efter en række møder om den fælles virksomhedscenteraftale har kommunerne meddelt, at det ikke har været muligt at indgå en fælles aftale.
 
Jobcentrene understreger samtidig, at der er stor tilfredshed og glæde med det hidtidige samarbejde, og at der ses frem til et fortsat samarbejde baseret på bilaterale aftaler.

Indstilling:
Til efterretning.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt. 10. Status for administration Sorø affaldsordninger (E)

J.nr.: 00.02.00G01-0001/2015
Sagsnr.: 6809


AffaldPlus overtog 1. januar 2016 administrationen af Sorø Kommunes affaldsordninger (indsamling af restaffald, indsamling af glas, papir, pap og småt brændbart affald, samt indsamling af batterier og småt EE-affald fra bokse i boligselskaber mv.).
 
Efter næsten 4 måneder er situationen den, at den daglige drift - set fra AffaldPlus’ side - kører uden problemer. Den første måneds tid var meget travl, fordi AffaldPlus’ personale skulle lære den nye opgave at kende, og herunder også sætte sig ind i den administrative praksis der i tidens løb er oparbejdet i Sorø Kommune, f.eks. i forhold til håndtering af klager fra borgere/brugere.
 
I AffaldPlus er 2 afdelinger direkte involveret i løsning af opgaven:
  • Administrationen (kundeservice via selvbetjeningsløsninger og telefon)
  • Kunder og udvikling (opfølgning overfor entreprenør, udvikling af ordninger, regulativ justeringer, nyt udbud, kommunikation samt sagsforberedende arbejde i forbindelse med kommunens politiske behandling af nye ordninger).  
I AffaldPlus’ administration har en bredere medarbejdergruppe været involveret og instrueret i betjeningen af borgerne, således at AffaldPlus, ved overtagelsen, var forberedt på at kunne håndtere også et stort antal henvendelser, f.eks. ved problemer som følge af snefald. Driftssituationen i 2016 har været forskånet for vejrligsproblemer, så bortset fra uundgåelige startproblemer er opgaveoverdragelsen sket problemfrit og kører i dag som rutine, på lige fod med de øvrige administrative opgaver hos AffaldPlus.
 
Sorø Kommune melder også om en oplevelse af, at opgavevaretagelsen kører uden problemer. Forvaltningen oplyser, at man på rådhuset ikke hører om den daglige drift af affaldsordningerne, og "stilheden" tages som udtryk for en positiv og gnidningsfri opgaveløsning. Sorø Kommunes borgerservice, der tidligere har stået for en del af borgerbetjeningen, har tilsyneladende ikke længere henvendelser fra borgerne - udover dem, der af særlige årsager ikke kan benytte selvbetjeningsløsninger eller telefonisk henvendelse. Det præcise omfang heraf et p.t. ukendt, men vurderes som værende meget begrænset.
 
AffaldPlus valgte at tilknytte ekstra timer til kundeservicefunktionen ved opgavens start. AffaldPlus kan konstatere, at der ikke er behov for disse timer længere, og at kundeserviceopgaven samlet kan løses med lidt færre ressourcer end først antaget.  I 2018, hvor de nye ordninger skal implementeres i Sorø, må det forventes, at der bliver en periode med øget pres på kundeservicefunktionen, da nye ordninger erfaringsmæssigt medfører et stærkt øget antal henvendelser.
 
De øvrige opgaver vil frem til og med 2018-19 kræve en indsats svarende til de ressourcer, som er afsat i budget 2016 (1 årsværk). Der er et løbende behov for udvikling af den administrative praksis omkring de eksisterende ordninger i samarbejde med entreprenøren. Derudover er der hele udviklingen m.m. af de nye ordninger. Sidstnævnte sker i et tæt samarbejde med de øvrige AffaldPlus kommuner, således at alle opnår synergi.
 
På baggrund af især den faktiske arbejdsbelastning på kundeserviceområdet har AffaldPlus valgt at reducere betalingen for løn til AffaldPlus i budget 2017 med 100.000 kr., svarende til ca. 10 % af det beløb, som AffaldPlus samlet får for at administrere ordningerne. Øvrige ydelser prisreguleres ikke i 2017.

Indstilling:
Til efterretning.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt.: 11. DAF projektet "Klar kommunikation af effekter ved affaldshåndtering" (E)

J.nr.: 00.02.00G01-0006/2012
Sagsnr.: 6534


Historisk har Danmark - som andre europæiske lande - valgt at måle effekten af nye tiltag på affaldsområdet, ved at opgøre mængden af materialer der bliver genanvendt og sætte dette i forhold til den totale mængde. Herved kommer man til at sidestille den miljømæssige værdi eller effekt af genanvendelsen af 1 tons papir med genanvendelsen af 1 ton organisk affald eller 1 ton aluminium eller kobber. 
 
Vi ved godt, at nogle ressourcer er fornybare og at andre påvirker miljøet irreversibelt i det land, hvor ressourcen udvindes.
 
Men alligevel vælger vi at fokusere meget ensidigt på opgørelse af de genanvendte mængder - hvilket i forbindelse med den seneste danske nationale  ressourcestrategi har betydet, at fokus i meget høj grad har været rettet mod materialer, hvor der virkelig var nogle tons at flytte, f.eks. træ og organisk affald.
 
Vægtfokuseringen synes også at blive underbygget i den europæiske regulering, jf. de oplæg til genanvendelseskrav, der har været nævnt i de seneste udkast til affaldsrammedirektiv (element i Kommissionens udspil til cirkulær økonomi).
 
Dansk Affaldsforening (DAF) har derfor igangsat projektet ”Klar kommunikation af effekter ved affaldshåndtering”, som er et første forsøg på at sætte miljø- og samfundseffekterne af kommunernes affaldshåndtering i fokus.
 
Projektet skal derved bidrage til den politiske debat om kvalitative kontra kvantitative mål for genanvendelse i Danmark. Opgaven udføres af Copenhagen Resource Institute (CRI). Yderligere oplysninger om projektet på Dansk Affaldsforenings hjemmeside:
 
http://www.danskaffaldsforening.dk/laes-mere/-/journal_content/56_INSTANCE_xuuBX6h461Gs/21355/489296
 
Dansk Affaldsforening har udpeget syv effektområder, som foreningen vurderer som centrale, når man skal måle kommunernes indsats på affaldsområdet. De 7 effektområder skal vurderes i forhold til ressourcestrategiens 7 fokusmaterialer (pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald). Men hvilke effekter er vigtigst? Og er dermed dem, som man også burde inddrage som supplement eller erstatning for mængdeopgørelsen.
 
De 7 effektområder er:
  • Mindske klimapåvirkning
  • Bevare ikke-fornybare ressourcer
  • Undgå spredning af problematiske stoffer ved recirkulering
  • Mindske den økologiske rygsæk
  • Mindske behov for import af råvarer til dansk produktion
  • Efterspørgsel på markedet for sekundære råvarer
  • Jobskabelse.  
Foreningen har besluttet at stille spørgsmålet bredt til medlemskredsens politikere og embedsmænd. Ved besvarelsen af spørgeskemaet skal svareren vægte vigtigheden af hver effekt på en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver den højeste vigtighed.
 
Svarene vil blive behandlet både anonymt - bortset fra selskabstilknytningen - og fortroligt.
 
Administrationen forslår derfor, at spørgeskemaet udfyldes af bestyrelsen på bestyrelsesmødet, for derigennem at sikre en høj politisk repræsentation i besvarelsen.

Bilag 1: Brev til DAFs ledelseskrav om projektet.
Bilag 2: DAF-spørgeskema til politikere og medarbejdere.

Indstilling:
Til efterretning.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt. 12. Dansk Industris bemærkninger til sag i Statsforvaltningen om genbrugsbutikker m.v. (E)

J.nr.: 07.59.00G01-0003/2014
Sagsnr.: 6685


I forlængelse af tidligere behandling og orientering - senest beslutningssag på december-mødet 2015 pkt. 5 - kan det oplyses, at såvel DI (Dansk Industri) og Dansk Erhverv begge har indsendt replik til Statsforvaltningen i forlængelse af vores (og andres) svar jf. beslutningspunktet.
 
DI og Dansk Erhverv har den 22. januar 2016 givet bemærkninger til vores høringssvar. Statsforvaltningen har sendt det videre til bl.a. AffaldPlus den 12. april 2016.
 
Det vurderes, at DI og Dansk Erhverv nu mener følgende:
  • De har ingen reelle juridiske argumenter mod, at kommuner og selskaber kan etablere genbrugsbutikker
  • De mener ikke, der kan etableres reparationsværksteder i kommunalt regi
  • Elektronikaffald, som virker (WEEE-affald) må ikke sælges i vores butikker på grund af producentansvaret
  • Markedsreguleringen skal overholdes
  • DI har nogle konkrete bemærkninger til de enkelte selskaber bl.a. AffaldPlus.  
Vi har nu 1 måned til replik.

Indstilling:
Til efterretning.

Beslutning:
Taget til efterretning.

 

Pkt. 13. Eventuelt

J.nr.: 00.01.G01/2009-075
Sagsnr.: 4400



 

Mødet hævet

Kl. 12.40

Sign.: Niels O. Pedersen, Villum Christensen, Benny Christensen, Klaus Hansen, Poul A. Larsen,
Jørn Elo Hansen, Ivan Hansen, Per Hovmand, Jørgen Egede Johannessen, Martin Hillerup, Thor Temte og Elmer Jacobsen.