Her kan du læse mere om behandling af affald fra virksomheder. Alle virksomheder kan benytte Genbrugsstationerne. Som udgangspunkt er Genbrugsstationerne beregnet til mindre mængder affald. Affald til genbrugsstationerne skal kunne håndteres manuelt. Har virksomheden større mængder affald, kan du finde oplysninger om de enkelte fraktioner i Affaldsbogen. Her kan du også finde regler og regulativer for håndteringen af virksomhedens affald. Bemærk dog, at et nationalt affaldsregister som følge af den ny affaldsbekendtgørelse har overtaget registreringen af transportører og modtageanlæg. Alt affald til forbrænding eller deponering fra virksomheder i AffaldPlus' ejer-kommuner skal køres til AffaldPlus' egne Anlæg til behandling af affaldet. Her sørger vi for miljørigtig behandling af affaldet. |