• Virksomheder skal betale, når de benytter genbrugspladserne. Det koster 153,- kr. pr. gang ekskl. moms.

  • Virksomheder skal betale, når de benytter genbrugspladserne. Det koster 153,- kr. pr. gang ekskl. moms.

Plusbruger - virksomheders betaling for brugen af genbrugspladser

Som PlusBruger har du mulighed for at skifte mellem aflevering af privataffald og erhvervsaffald ved henvendelse til personalet - uanset hvordan din bil er registreret. Er din bil ikke tilmeldt som PlusBruger, kan du ikke aflevere privataffald i en erhvervsbil.
 
Virksomheder skal betale for at benytte genbrugspladserne. I 2017 er prisen 153,- kr. pr. gang ekskl. moms. Derudover skal der betales særskilt for aflevering af farligt affald.

På AffaldPlus’ genbrugspladser foretages der nummerpladeaflæsning på alle biler. Vi aflæser nummerpladerne for at kunne fakturere virksomheder, der afleverer erhvervsaffald. Der skal ikke betales for aflevering af privat affald.

Bliv Plusbruger
Som Plusbruger kan virksomheden nemt og hurtigt komme af med affald på vores genbrugspladser. Firmabilens nummerplader fotograferes og registreres, og hvert besøg faktureres automatisk. Som PlusBruger har du mulighed for at skifte mellem aflevering af privataffald og erhvervsaffald ved henvendelse til personalet - uanset om din bil er registreret til erhverv/privat eller blandet.
 

Er virksomheden ikke Plusbruger, men køres der i en erhvervsbil ind på genbrugspladsen, vil besøget også blive registreret og automatisk faktureret til bilens registrerede ejer. I kan også vælge at betale, hver gang I ankommer til pladsen. Fra 1. januar 2017 modtager vi kun betaling via MobilePay.  Kontakt en medarbejder ved betaling. 

OBS: Er din bil ikke tilmeldt som PlusBruger, kan du ikke aflevere privataffald i en erhvervsbil (med mindre du kan fremvise dagsbevis fra SKAT).

Kontakt personalet på genbrugspladserne for at blive Plusbruger eller skriv til os på plusbruger@affaldplus.dk.

Betaling
Hver måned sender vi en faktura til virksomhedens faktureringsadresse. Vi udsender fakturaerne via virksomhedernes sikre digitale postkasser.
 
Farligt affald
Der skal betales særskilt for aflevering af farligt affald. Dvs. at man betaler for indkørslen på pladsen samt for det farlige affald, man afleverer. Se priser for aflevering af farligt affald nederst. Faktura for aflevering af farligt affald sendes en gang om måneden - se om betaling ovenfor. Du kan også betale på pladsen.  Fra  1. januar 2017 modtager vi kun betaling via MobilePay.


Private biler
Man kan godt benytte en privatbil til aflevering af erhvervsaffald, men der skal betales for afleveringen af affaldet. Du kan betale på pladsen med MobilePay. 

Du kan også blive tilmeldt som Plusbruger ved at kontakte personalet. Så vil du få tilsendt en faktura for dit besøg.

Baggrunden
Baggrunden for betalingsordningen for erhverv på genbrugspladsen er affaldsbekendtgørelserne fra 2011 og 2012. Her kan du læse AffaldPlus’ notat om ændringerne mellem 2011-bekendtgørelsen og 2012-bekendtgørelsen.

Private kunder har fri adgang
Det er kun erhverv, som skal betale, når de benytter genbrugspladserne. Husholdningernes brug af genbrugspladserne er finansieret via det kommunale renovationsgebyr, og private har derfor fri adgang til vores genbrugspladser.


Mere information
Vi har samlet svarene på de typiske spørgsmål om virksomheders brug af genbrugspladserne. Hvis du har andre spørgsmål end disse, kan du kontakte os på plusbruger@affaldplus.dk

Kvitteringsskemaer

Almindeligt affald
Farligt affald 2017

 

 

Opdateret 3. april 2017