På genbrugspladserne og i PlusButikkerne kan du betale med MobilePay

MobilePay

Efter 1. januar 2017 modtager vi kun betaling via MobilePay på genbrugspladserne.
Ny betalingsform på AffaldPlus’ genbrugspladser og i PlusButikkerne.
Fra 1. januar 2017 modtager vi kun betaling via MobilePay på genbrugspladserne. PlusButikkerne modtager både betaling kontant, med dankort og kreditkort samt på MobilePay - også efter 1. januar 2017.

På genbrugspladsen kan du betale for følgende:
- Klare sække
- Ekstra sække til dagrenovation
- Erhvervets brug af genbrugspladsen
- Erhvervets aflevering af farligt affald

NB. MobilePay kan kun bruges på smartphones.

Hvordan får jeg MobilePay på min telefon?
Du kan nemt og gratis downloade MobilePay app'en til din telefon/tablet.

Hvordan betaler jeg med MobilePay på genbrugspladsen?
Er du i tvivl om, hvordan du betaler med MobilePay, kan du hente en vejledning.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan bruge MobilePay?
Kan du ikke benytte MobilePay, kan du tage fat i en genbrugsvejleder på genbrugspladsen.
 
Opdateret 16. februar 2017