• Bjørneklo kaldes Danmarks mest frygtede landskabsukrudt.

  • Det er lovpligtigt i Danmark at bekæmpe flyvehavre.

Flyvehavre og bjørneklo

Flyvehavre og bjørneklo skal altid opbevares og transporteres i lukkede klare sække på vej til genbrugspladsen. Husk at kontakte personalet, inden du afleverer det.

Fra 1. juni til 1. september kan du aflevere flyvehavre og bjørneklo på vores genbrugspladser.

I takt med at naturen grønnes, gør ukrudtet det samme. Fra juni til september er det sæson for blandt andet flyvehavre og flyvehavre. Hvis du som privat eller erhvervsdrivende opdager dette ukrudt, opfordrer AffaldPlus dig til at aflevere det på genbrugspladsen.

På AffaldPlus’ genbrugspladser har medarbejderne en procedure for, hvad de skal gøre med flyvehavre og bjørneklo. Det indsamles i en særlig container og bliver kørt direkte til forbrænding. Læs mere i sorteringsvejledningen.

Uønsket flyvehavre
Flyvehavre er - på linje med bjørneklo - uønsket i Danmark, fordi den hvert år koster mange penge at bekæmpe og mindsker indtægterne for landbruget. Derfor er det lovpligtigt i Danmark at bekæmpe flyvehavre.

Planten hører til græsfamilien og er nært beslægtet med almindelig, dyrket havre på markerne. Småaksene er dog noget større end hos dyrket havre og har lange, hårede dækblade. Selvom flyvehavre kan være dekorativ i buketter, må den hverken sælges eller foræres væk.

Flyvehavre spredes, som navnet siger, med vinden samt af fugle, og derfor findes den overalt. Så snart planten er synlig og genkendelig, uanset tidspunkt på året, skal man fjerne den og køre den på genbrugspladsen.

Hvis du kender brugeren af det areal, hvor du har set flyvehavre, kan du gøre vedkommende opmærksom på problemet og bede om, at flyvehavren bliver fjernet. Hvis det ikke hjælper, bør du kontakte Plantedirektoratet.

Bjørneklo - Danmarks mest frygtede landskabsukrudt
Hvert år bruger private og erhvervsdrivende mange ressourcer på at bekæmpe bjørneklo, som også kaldes "Danmarks mest frygtede landskabsukrudt”. Planten kan nemlig udkonkurrere den naturlige bevoksning i store områder. Derudover kan saft fra bjørneklo skade hud og øjne og give voldsom eksem. Hvis du får saft på huden, skal du dække huden til og vaske den med vand og sæbe så hurtigt som muligt. Derefter må huden ikke få dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle dem, beskytte dem med solbriller og søge læge.

Kæmpebjørneklo blev indført til Danmark som haveplante sidst i 1800-tallet. Det er en flerårig plante og blomstrer én gang og dør, når den har sat frø. Den blomstrer i juni og juli, og frøene spredes fra august til oktober. Hver plante sætter ca. 20.000 frø. Det betyder, at blot en enkelt plante, der sætter frø, kan give rigtig mange planter året efter. Erfaring viser, at det kan tage flere år at udrydde bjørneklo.

Hvis du ser bjørneklo på offentlige arealer, skal du kontakte kommunen. 

Du kan bekæmpe bjørneklo ved opgravning, slåning og græsning. Hvis planten er gået i blomst, kan man skære blomsterskærmen af for at standse spredningen med det samme. Planten forsvinder dog ikke, men det er en metode til at undgå yderligere spredning af frøene.
 

Læs mere om bekæmpelse af bjørneklo på Naturstyrelsens hjemmeside.
 

Opdateret 14. februar 2017