Alle haveaffaldspladser - på nær den i Næstved - holder nu døgnåbent.

Døgnåbne haveaffaldspladser

Vores haveaffaldspladser på Bogø, i Borre, Faxe, Mern, Rønnede, Skælskør, Slagelse og Stenlille er døgnåbne.

Næstved Haveaffald har åbent mandag-fredag kl. 8-18 og lørdag/søndag kl. 9-17
Nu kan du aflevere haveaffald, når det passer dig. De fleste af AffaldPlus' haveaffaldspladser er blevet døgnåbne.

AffaldPlus har gjort flere af sine haveaffaldspladser til  døgnåbne og ubemandede pladser.


”Vores kunder skal kunne komme af med deres haveaffald, når det passer dem, og derfor åbner vi nu vores haveaffaldspladser hele døgnet”, siger chef for genbrugspladser og haveaffaldspladser i AffaldPlus, Allan B. Johansen.
 

Haveaffaldspladserne har hidtil haft faste åbningstider og er blevet tilset af personalet fra den nærliggende genbrugsplads både morgen og aften. Statistikkerne viser, at haveaffaldspladserne bliver brugt flittigt, og der er næsten ingen problemer med fejlsortering.
 

”Haveaffald er nemt at sortere rigtigt. Derfor synes vi, at man skal have lov at komme, når det bedst passer med familie, arbejde eller andet”, siger Allan B. Johansen.
 

Kameraovervågning og betaling
Fuldstændig overladt til tilfældighederne er haveaffaldspladserne nu ikke. Der er opsat kameraovervågning og nummerpladeaflæser, så biler, der afleverer andet end det tilladte, kan identificeres. Og samtidig kan nummerpladeaflæseren genkende erhvervsbiler, der afleverer haveaffald.


Erhvervslivet skal nemlig betale, hver gang de benytter pladserne. Det koster kr. 153,- + moms, som opkræves via registreringsnummeret på erhvervsbilen og CVR-registret.
 

Se en oversigt over alle vores genbrugspladser.

Næstved Haveaffald på Ydernæs bliver ikke en døgnåben plads i denne omgang. Det skyldes pladsens placering i et erhvervsområde, hvor krav til sikkerheden nødvendiggør, at porten aflåses om natten.

Køretøjer på haveaffaldspladsen må maksimalt veje 3500 kg

Sne - og isglat
Pladsen er lukket ved sne og islag.
 

Mere information
For mere information om haveaffaldspladserne, kontakt driftskoordinator Jørgen D. Nielsen på telefon 2149 7950 eller chef for genbrugspladserne Allan B. Johansen på telefon 2142 0960.


 

Opdateret 14. februar 2017