• Bioaffald fra Næstved-bebyggelserne.

  • Fejlsorteringer fra containeren til plast,metal og glas i Kirsebærplantagen.

Affaldsstrømme

 Værktøjskasse for kommuner og affaldsfolk
 
  1. Affaldsstrømme
  2. Beholderstørrelse
  3. Brugerundersøgelser
  4. Genbrugsguider
  5. Kommunikation
  6. Kortlægning
     
  7. Gå til værktøjskassens forside

Resultaterne i kort form
Vi har lavet en pjece med den vigtigste lærdom fra projektet. Læs den her:

 
Hellere rage i affaldet end i blinde!
Her finder du råd og anbefalinger, når det gælder vejninger og analyse af affaldsstrømme i forbindelse med et forsøg eller indførelse af en ny affaldsordning.

Et godt kendskab til affaldsstrømmene og affaldets kvalitet er alfa og omega ved sorteringsforsøg og design af affaldsordninger. Det kræver både kvantitative og kvalitative analyser.

Kvantitative analyser
Kvantitative analyser gennemføres i samarbejde med entreprenøren, som forestår indsamlingen af affald. Det kan gøres enten ved egentlige vejekampagner, hvor entreprenøren starter med at indsamle i den bebyggelse, der ønskes undersøgt, og så vejer indholdet. Eller det kan gøres ved løbende vejning, hvis indsamlingsbilen er indrettet til det.

Næstved Kommune har eksempelvis indført en automatisk registrering af vægten af alle tømninger fra nedgravede løsninger. De indlæses i Renoweb, og data herfra kan uge for uge belyse, hvor meget fx restaffald eller bioaffald der indsamles, og sågar hvordan det fordeler sig i bebyggelsen.

Mængderne kan herefter let omregnes til kg/husstand eller kg/indbygger (se under ’Kortlægning’ for registrering af antal indbyggere og se eksempler på bearbejdede vejninger her). På den måde kan effekten af ændringer i fx kommunikationen aflæses. Sker tømninger aperiodisk, fx ved tilkald, kan vejningerne periodiseres efter denne manual til periodisering af aperiodiske indsamlinger. På den måde kan der  sammenlignes med de fraktioner, der indsamles på faste ugedage.

HUSK, at de kvantitative analyser i sagens natur ikke siger noget om, hvor meget af fx det registrerede papiraffald, der rent faktisk er papir. Det fordrer en supplerende, kvalitativ analyse.

Kvalitative analyser
For at kvalitative analyser af affaldet skal være statistisk valide, kræver det en affaldsmængde fra 200 husstande ved ugetømning (alternativt 100 ved 14-dagestømning). Hvis antallet af husstande i en bebyggelse overskrider dette tal, kan der udtages delprøver efter anvisningen i manual for udtagning af repræsentative affaldsprøver, hvis mere end 200 husstande.

Affald til analyse bør ikke komprimeres, men indsamles og afleveres i løs vægt.

HUSK, at affald, der indeholder organisk affald (restaffald og kildesorteret organisk affald) ikke egner sig for analyse i sommermånederne, da det omsættes i beholderne, og derfor giver falske underdrivelser i analysen. Spørg dit analysefirma til råds.

HUSK også, at udtagning af læs til analyse er en ekstraopgave for entreprenøren, der som oftest vil kræve en ekstra bil. Erfaringerne viser, at man skal have endda meget klare aftaler med entreprenøren for at sikre læs på de analysedage, der er aftalt med analysefirmaet.

Kvalitative analyser er i sagens natur langt mere omkostningstunge end kvantitative, da de er meget arbejdskraftintensive.

Kvalitative analyser er til gengæld guld værd for målretningen af kommunikationen, da den viser, hvad det er for typiske fejlsorteringer, beboerne falder i, og hvor der derfor er anledning til at tydeliggøre sorteringsvejledningen.

En individuel analyse af hver enkelt husstands affald giver her et mere detaljeret billede af affaldets sammensætning fordelt på husstandsstørrelse mv. I dette tilfælde kan stikprøvestørrelsen reduceres, og undersøgelsen kan kombineres med en spørgeskemaanalyse af husstandens oplevelse af egen sortering. Det er ikke gjort i vores forsøg, men eksempelvis Greve Kommune har gennemført individuelle analyser af 200 husstandes affald. De viser bl.a., at 91 % af det fejlsorterede glas fandtes hos 24 % af husstandene. Undersøgelsen er refereret i Bilag 2 til  Greve Kommunes affaldsplan.
 
Samtidighed ved beregning af materialepotentialer
Du kan benytte kombinationen af de kvantitative- og de kvalitative analyser til at estimere materialepotentialer. Det gøres fx for papirs vedkommende ved at lægge det papir, der findes ved den kvalitative analyse af restaffaldet sammen med den mængde papir, der indsamles til genanvendelse – begge dele omregnet til fx kg/indbygger/år. Det er imidlertid her vigtigt at sikre en vis samtidighed mellem de to prøveudtagninger. Det kan aldrig blive på dato grundet forskellig tømningsfrekvens, men gerne inden for samme måned, hvis du vil gardere dig mod bias fra årstidsvariationer. Benyt eventuelt metoden til periodisering af aperiodiske vejninger til at afhjælpe problemer med samtidighed. 

Hvis du vil vide mere om affaldsstrømmene i vores forsøg (og analyserne af dem), anbefaler vi dig at læse delrapport 7 om affaldsstrømme.
 
Opdateret 14. februar 2017