Ofte stillede spørgsmål

Hvem ejer AffaldPlus?
AffaldPlus er et fælleskommunalt selskab, der er ejet af 6 kommuner på Sydsjælland: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner.

Hvornår opstod AffaldPlus?
AffaldPlus blev til den 1. januar 2010, da de to tidligere affaldsselskaber, FASAN i Sydsjælland og KAVO i Vestsjælland, fusionerede.

Må man aflevere affald i sorte sække?
Nej, ikke-gennemsigtig emballage er ikke tilladt på AffaldPlus' genbrugspladser - heller ikke selvom du har tænkt dig at tømme affaldet ud i containerne.

Hvor meget genbruger vi?
Ca. 60-70 % af det affald, der afleveres på vores genbrugspladser, går til genanvendelse. For alt affald i hele vores område er det ca. 75 %, som sendes til genanvendelse. Ca. 26 % bliver brændt, og de resterende 9 % sendes til specialbehandling eller deponeres.

Ved man, hvad AffaldPlus' kompost indeholder?
Ja, der laves jævnligt analyser, og resultaterne af disse kan du se her.

Hvor mange indbyggere og virksomheder er der i AffaldPlus' område?
AffaldPlus dækker et område med ca. 300.000 indbyggere. Disse er fordelt på ca. 150.000 husstande, hvoraf de ca. 12.000 er sommerhuse. Der er ca. 30.000 erhvervsvirksomheder i de 6 ejerkommuner.

Hvordan skal jeg sortere mit affald?
AffaldPlus har lavet en sorteringsvejledning. Her kan du måske finde svar på det, du søger.

Hvor ren skal emballageaffald være, når det afleveres til genbrug?
Emballagen skal være tom og evt. skyllet, og låg skal tages af. Skyl i koldt eller lunkent vand og brug evt. en opvaskebørste. Men undgå sæbe og for meget varmt vand. Emballagen skal ikke være som ny! Noget emballageaffald vil være så beskidt, at det ikke kan betale sig for miljøet at rengøre og genbruge det. Fx en brugt grill-alubakke med fedtrester eller en remouladeflaske.

Hvad er AffaldPlus' EAN-nummer?
AffaldPlus' EAN-nr. er: 5798007304591.

Er der spørgsmål, som du ikke har fået svar på, er du altid velkommen til at sende en mail til: affaldplus@affaldplus.dk

 

Opdateret 1. juni 2017