AffaldPlus

Ved Fjorden 20

4700 Næstved

 

Tlf.: 5575 0800

Fax: 5575 0825

affaldplus@affaldplus.dk

 

||

Gratis kompost på genbrugspladserne

Du kan afhente gratis kompost på de fleste af AffaldPlus' genbrugspladser.


Det er dog en god ide at ringe til din genbrugsplads for at høre, om der er den kompost, du skal bruge.

Komposten laves på AffaldPlus' komposteringsanlæg ud af organisk dagrenovation og det haveaffald, som indleveres på genbrugspladserne eller direkte til komposteringsanlæggene. Læs mere om kompostjord her.

Alle kan hente op til 300 kg kompost pr. gang. Skal du bruge større mængder, kan det købes på vores komposteringsanlæg.
 

Kompostorme

Der uddeles pt. ikke kompostorme fra AffaldPlus' genbrugspladser.

Du kan købe kompostorme på visse planteskoler eller bestille dem over nettet. De sælges typisk i perioden fra april til oktober. Se fx www.nyttedyr.dk
 

Få dem hos andre
Alternativt kan du få en håndfuld kompostorme hos en nabo eller andre, som du kender, der komposterer. Folk, der har god gang i kompostomsætningen, har typisk rigtig mange af de små røde orme i deres kompostbeholder. De gemmer sig i midten og bunden af beholderne og formerer sig flittigt. Derfor kan andre med kompostbeholdere som regel godt undvære en 'klump' orme.
 

 

Opdateret 7. april 2011