Værktøjskasse til kommunale arbejdspladser

Alle skal sortere, og kommunens mange arbejdspladser skal gå foran med det gode eksempel.
Vi skal alle sortere vores affald. Men som medarbejder på kommunens arbejdspladser er man særligt forpligtet til at gå foran som det gode eksempel.

Det er man, fordi næsten alle borgere kommer tæt på de kommunale arbejdspladser som skoler, børnehaver, plejecentre, væresteder osv. Der er derfor stor signalværdi i, at kommunens medarbejdere overholder de regler, som borgerne skal følge. 

I denne elektroniske værktøjskasse kan I hente hjælp og inspiration til, hvordan I kommer i gang med en god affaldssortering på den kommunale arbejdsplads. I kan også læse mere i disse foldere, hvor der er kontaktoplysninger på de personer i jeres kommune, som ved noget om affaldssortering:

Faxe Kommunes folder til de kommunale institutioner (endnu ikke færdiggjort)
Ringsted Kommunes folder til de kommunale institutioner (endnu ikke færdiggjort)
Slagelse Kommunes folder til de kommunale institutioner (endnu ikke færdiggjort)
Sorø Kommunes folder til de kommunale institutioner 
Vordingborg Kommunes folder til de kommunale institutioner (endnu ikke færdiggjort)

Næstved Kommune har pt. ikke nogen folder til de kommunale institutioner, men har I spørgsmål, er I er velkomne til at kontakte Center for Miljø og Natur på telefon 5588 6180 eller e-mail: affald@naestved.dk


Skilte

I kan printe jeres egne skilte til affaldssorteringen og hænge op ved affaldsbeholderne på arbejdspladsen. I kan fx vælge at printe de skilte, som I ser på AffaldPlus' genbrugspladser. Alle skiltene findes i pdf.

Lav skiltene selv

I kan også lave jeres egne skilte og hænge op. På www.affald.dk findes et helt printværksted, hvor I kan hente billeder, symboler, plakatrammer mm. Alt kan bearbejdes i fx word. 
 

Affaldspyramiden



Du kan her printe en plakat, der viser, hvordan vi i Danmark håndterer affaldet: Vi vil have mest af det fra bunden og mindst af det fra toppen. Tryk på billedet for at se i større.

Cases
Har I gennemført affaldssortering på jeres arbejdsplads, og vil I gerne dele jeres erfaringer med andre? Så kontakt os via kmw@affaldplus.dk. Vi vil her på siden gerne viderebringe inspiration til, hvordan man helt konkret kan gennemføre en god affaldssortering på sin kommunale arbejdsplads.

VI SORTERER! 
Print en plakat, der fortæller, at I har styr på affaldssorteringen. Det sender et signal til medarbejdere, brugere, forældre osv. om, at I gør en indsats for sortere jeres affald og passe på miljøet.



 

 
 
Opdateret 14. februar 2017