Giv papir nyt liv

Det er helt ok at drømme om at blive til noget – også selvom man er en gammel avis! Aviser og andet papir kan nemlig få et nyt liv som genbrugspapir i et nyt produkt, når vi sorterer. 
Papir kan få nyt liv, hvis du sorterer dit affald.

Din gamle avis kan blive til en ny, fin bog, hvis du sorterer dit affald. På den måde sparer vi på naturens ressourcer.

Rent energimæssigt er der også store besparelser på at genanvende. Fx bliver energiforbruget - og dermed også CO2-udledningen - reduceret med en tredjedel, når papir laves ud af brugt papir frem for af nye træer.

Sådan sorterer du derhjemme
I den daglige husholdning har vi meget papir, som vi kan genanvende: Fx

  • Aviser
  • Ugeblade
  • Tryksager
  • Reklamer
  • Bøger
  • Kontorpapir
  • Telefonbøger
  • Kopipapir
  • Makuleret papir
  • Kuverter

I mange kommuner kan du aflevere dit papir til genanvendelse ved husstanden eller i kuber i lokalområdet. Du kan også benytte genbrugspladserne.


Når du afleverer dit papir til genanvendelse, bliver det kørt til papirfabrikker, som opløser fibrene i papiret ved hjælp af vand og vasker tryksværten ud. Bagefter bliver papirmassen lavet til nyt papir, som kan bruges i en lang række forskellige produkter. Fx til nye aviser, reklamer, køkkenruller og toiletpapir.

Når vi genbruger papir, mindsker vi CO2-udledningen og råstoffer (træ og vand). Vi skærer samtidig over en tredjedel af energiforbruget, når vi laver papir ud af papir frem for at lave papir ud af træ.


Der er også god økonomi i at genanvende papiret. De mange tons papir, som AffaldPlus-kommunerne hvert år indsamler, sparer skatteborgerne for flere mio. kr., som det ville have kostet i forbrændingsafgift, hvis papiret var endt i skraldespanden.

Læs mere om papir i vores sorteringsvejledning

 

Sådan afleverer du papir 
Her kan du se, hvordan du kan aflevere papir i din kommune:

Faxe Kommune
Næstved Kommune
Ringsted Kommune
Slagelse Kommune
Sorø Kommune
Vordingborg Kommune

Du kan selvfølgelig også aflevere papir på genbrugspladsen.

 Så meget papir genbruger vi
 

 

Klik på billedet for at få vist i større (pdf)


For alle kommuner gælder det, at der er mange kilo papir, som hvert år ender i skraldespanden i stedet for til genanvendelse - faktisk svarer det i gennemsnit til over 14 kg papir pr. indbygger i AffaldPlus' 6 kommuner.


Indsamlingsprocent pr. kommune:

  • Faxe: 85 % af papiret genanvendes
  • Næstved: 81 % af papiret genanvendes
  • Ringsted: 71 % af papiret genanvendes
  • Slagelse: 46 % af papiret genanvendes
  • Sorø: 79 % af papiret genanvendes
  • Vordingborg: 79 % af papiret genanvendes


  

Opdateret 14. februar 2017