Giv metal nyt liv

Det er helt ok at drømme om at blive til noget – også selvom man er en gammel dåse! Dåser og andet metal kan nemlig få et nyt liv i et nyt produkt, når vi sorterer vores affald og sender det til genanvendelse.

Metal kan få et nyt liv, hvis vi sorterer....

Dine tømte konservesdåser og alubakker kan blive til fine nye cykler, stegepander og barnevognsstel, hvis du sorterer dit affald. På den måde sparer vi på naturens ressourcer.

Rent energimæssigt er der også store besparelser på at genanvende. Fx skærer vi 60 % af energiforbruget - og dermed også CO2-udledningen - når jern og metal laves ud af brugt jern frem for af jernmalm udvundet i miner. Når det gælder aluminium, er energibesparelsen helt oppe på 95 %! Vi sparer faktisk 10 ton CO2 for hvert ton aluminium, der fremstilles ud af kasserede dåser i stedet for at blive fremstillet af nyopgravede råstoffer.

Sådan sorterer du jern og metal
Jern og metal til genanvendelse er fx: 

  • Dåser
  • Alubakker
  • Øl- og sodavandsdåser
  • Fyrfadsbakker
  • Redskaber
  • Søm og skruer
  • Spiralrygge
  • Strikkepinde
  • Bestik mm.

I nogle kommuner kan du aflevere småt jern og metal i en særskilt beholder ved husstanden, sætte det til storskrald eller benytte kuberne til indsamling af småt metal. Jern- og metalaffald kan også afleveres på genbrugspladsen, uanset hvilken ordning man har i sin kommune.

Hvor rent skal det være?

Generelt gælder det, at når du afleverer metal-emballager til genanvendelse, skal de være tomme og fri for synlige madrester. En god huskeregel er, at dåsen skal kunne stå nogle dage, uden at blive ulækker. Dvs. at fx tomatdåsen skal skylles let, og leverpostejbakken skal måske lige have en tur med børsten. Nogle putter deres emballage med i opvaskemaskinen, hvis der er en tom plads, men så rent behøver det ikke at være. Du kan også skylle dine emballager i opvaskevandet, hvis du vasker op i hånden. Husk, at hvis rengøringen af emballagen kræver (meget) varmt vand og sæbe, er den ikke egnet til genanvendelse. Som regel kræver det dog ikke så meget at gøre din metalemballage klar til genbrug.Se en lille film om at skylle din dåse eller rengøre din leverpostejbakke.

Hvad sker der med affaldet?

Når du afleverer jern og metal til genanvendelse, bliver det kørt til en skrotvirksomhed, hvor det neddeles i små stykker i et shredderanlæg. Bagefter bliver de små stykker sorteret i magnetiske og ikke-magnetiske metaldele samt i en rest, som består af gummi, plast, glas osv. 
 

Metallerne sendes til forarbejdning på fabrikker, hvor det bliver yderligere opdelt. Fx sorteres aluminium fra kobber og messing, så alt kan blive smeltet om og brugt igen. Derefter kan det indgå i produktionen af nye metal- og stålprodukter, fx i cykler, køkken- og haveredskaber eller biler.
 

Godt for miljøet

I den daglige husholdning genererer vi årligt 8,5 kg småt metal-affald pr. næse. Når vi genanvender metalaffaldet, mindsker vi ikke kun CO2-udledningen. Genanvendelsen mindsker også den forurening, der er forbundet med udvinding af råstoffer. Fremstilling af aluminium ud fra råstoffer i naturen efterlader 37 gange så meget affald, som det aluminium, der kommer ud af anstrengelserne. 
 

Hver gang du afleverer 1 kg aluminium til genanvendelse, sparer du altså ikke kun kloden for det ene kilo affald, men i virkeligheden for 38 kg i alt. For kobber er det tilsvarende tal svimlende 350 kg og for rustfrit stål 14-18 kg, afhængig af kvaliteten.


Læs mere om jern og metal i vores sorteringsvejledning

 

Sådan afleverer du jern og metal
Her kan du se, hvordan du kan aflevere jern og metal i din kommune:


Faxe Kommune
Næstved Kommune
Ringsted Kommune
Slagelse Kommune
Sorø Kommune
Vordingborg Kommune

Uanset hvilken ordning for jern og metal der findes i din kommune, kan du altid aflevere jern og metal på genbrugspladsen.

  

Genbrug af jern og metal

Vi benytter genbrugspladserne til at aflevere både stort og småt metalaffald - hver af os afleverer ca. 20 kg jern- og metalaffald på genbrugspladserne om året. Det er både store emner som cykler og olietanke og småt metal som dåser, bestik og fx værktøj af metal. Mængderne fra genbrugspladserne opgøres totalt set og ikke i stort og småt metal.


Analyser af dagrenovationen tyder desværre på, at de fleste af os er tilbøjelige til at lade småt metal fra husholdningerne sive ned i skraldespanden - altså i dagrenovationen. Hvert år smider hver indbygger i AffaldPlus-området gennemsnitligt 8,1 kg småt metal i dagrenovationen. For alle AffaldPlus’ 6 kommuner tilsammen betyder det, at der lander 2.600 tons småt metal i forbrændingsanlæggene - eller det samme som næsten 100 tungt lastede lastvogne.


Det koster i runde tal 1,2 mio. kr. at brænde det gode metalaffald. I forbrændingsanlæggene gør metalaffaldet absolut ingen nytte – tværtimod. I stedet kunne de samme 2.600 ton have indbragt 1,2 mio. kr., hvis de havde været sorteret fra og solgt til skrothandlere – eller altså en samlet besparelse på 2,4 mio. kr./år, som kunne have været brugt til at nedbringe renovationsgebyret med!


Men... der er altså rigtig meget mere metalaffald at hente i vores affald. Og den kendsgerning gør kommunerne noget ved i de nye affaldsplaner, hvor tanken er at etablere indsamling af småt metal.


 

Opdateret 14. februar 2017