Når man afleverer gips i gipscontaineren på genbrugspladsen bliver det kørt til en genbrugsvirksomhed, som pulveriserer gipsen i en knuser. Anlægget kan frasortere tapet, pap og søm og lave gipsen om til nyt gipspulver. Gipspulveret indgår herefter i produktionen af nye gipsplader.
Gips skal ikke brændes Hvis vi i stedet afleverer gips i containeren til brændbart, bliver det kørt til Slagelse eller Næstved Forbrændingsanlæg, hvor det brændes sammen med dagrenovation og andet brændbart. Forklaringen på hvorfor dette ikke er optimalt kommer her; Gips består af calciumsulfat, og når det varmes op i forbrændingsovnen omdannes gipsen. Herved frigøres luftarten svovldioxid. Svovldioxid udledes så med røgen fra forbrændingsanlægget og kunne forurene vores natur. Derfor er vi på anlægget nødt til at rense røgen for denne luftart med store mængder kalk, som binder svovldioxiden. Ulempen ved dette er, at der dannes et restprodukt, som bagefter skal deponeres som farligt affald, da det indeholder andre stoffer, som er ”fanget” ved rensningen af røgen. Forbrænding af gips er derfor en rigtig dårlig løsning – gips skal i stedet genanvendes. Ren og tør gips Gipsaffaldet til genanvendelse skal være rent. Neddeleren på gispanlægget er nemlig ikke beregnet til at knuse disse materialer, men alene til at rive gipspladerne fra hinanden. Gipsen må desuden ikke være våd, da den så klæber. Genanvendelsesprocessen kræver tørre materialer, så hvis gipsen er blevet våd, skal den afleveres i Deponi-containeren på genbrugspladsen. Men hold gipsen ren og tør – det er bedst for miljøet.  Gipsaffald skal være frit for affald som plast, isolering og papir for, at genanvendelsesprocenten kan blive så høj som muligt. |