AffaldPlus

Ved Fjorden 20

4700 Næstved

 

Tlf.: 5575 0800

Fax: 5575 0825

affaldplus@affaldplus.dk

 

 

  

 

||

Affaldssektorens nye organisering

Om baggrunden for de nye affaldsbekendtgørelser i 2010 og 2011


De nye affaldsbekendtgørelser er et resultat at det arbejde, som regeringen satte i gang i 2002 om liberalisering og ny organisering af den danske affaldssektor.

Arbejdet førte i 2007 til indgåelse af et bredt politisk forlig omkring affaldssektorens fremtidige organisering. Det politiske forlig blev udmøntet i en ændring af miljøbeskyttelsesloven; lov 513 af 12. juni 2009.

Ændringerne omfattede især

• Liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, som kommunerne ikke længere har ansvaret for
• Krav om adgang til genbrugspladser, også for erhverv
• Overdragelse af ansvar for affald fra affaldsproducent til indsamler
• Standardisering af affaldsregulativer
• Et nyt affaldsdatasystem, som afløser ISAG samt registrering af indberetning fra transportører og modtageanlæg til kommunerne
• Funktionsopdelte regnskaber + nye gebyrregler, bl.a. for erhverv, herunder at opkrævning fra 1.1.2010 skal ske på CVR-nummer (”forurener betaler”)
• Krav om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg

I det politiske forlig ligger også et ønske om stimulering af innovationen i sektoren – blandt andet med nye behandlingskrav for særlige affaldsfraktioner.

Lovændringen bemyndigede miljøministeren til at udstede nærmere regler for ovennævnte. Dette er sket med de nye affaldsbekendtgørelser i 2010 og 2011.

Der forventes flere ændringer af affaldssektoren bl.a. liberalisering af affaldsforbrændingen samt ændrede gebyrregler. Miljøministeren har således allerede varslet en ny bekendtgørelse til ikrafttræden 1.1. 2012.

 

Miljøstyrelsens hjemmeside om den nye affaldssektor

Opdateret 22. februar 2011